
Ry Judoklub
Judo er en moderne kampsport og motionsidræt, der kommer fra Japan. Udøves i ca. 80 klubber på landsplan med i alt ca. 5.600 medlemmer, er verdens 8. største sport og repræsenteret i 180 lande.
Judo er i dag en olympisk disciplin, og var første gang med til De Olympiske Lege i 1964 der blev afholdt i Tokyo.
Ordet judo betyder direkte oversat “Den milde vej” – og understreger at alt voldeligt er fjernet fra sporten.
F. eks. er hverken spark eller slag tilladt i judo.
I judo kaster man hinanden i forskellige teknikker og kontrollere hinanden i forskellige holdeteknikker.
Ydermere må udøvere først når de er over 15 år anvende stranguleringsteknikker og armlåse.
Princippet i judo er, at eftergivenhed besejrer styrke.
Det betyder, at en teknisk velfunderet judokæmper kan overvinde en fysisk stærkere modstander.
I judo hersker der ikke streng disciplin, men der bliver lagt vægt på høflighed og hensyntagen til hinanden.