Ry Gymnastikforening vil være verdens bedste gymnastikforening – et sted hvor alle føler sig velkomne og hvor man har lyst til at være – som gymnast, som forældre og som frivillig. Et åbent socialt fællesskab, hvor medlemmerne deler en fortælling om en positiv ånd og en glæde ved fællesskabet. En fortælling som også viderebringes på et regionalt og et nationalt plan.
Ry Gymnastikforening er kvalitet og et fyrtårn for foreningsarbejde både når det gælder bredden og eliten – vi har fokus på at vi gennem gymnastikken, dansen og parkour vil nå langt ud over kommunens grænser., og vi investerer i at fastholde på virkelig at nå bredden gennem bl.a. handicaphold, samtidig med, at vi udvikler eliten.
Vi er Ry-boernes foretrukne gymnastikforening, men arbejder med stor respekt for et samarbejde mellem lokalområdets øvrige foreninger. Vi vil bidrage til forankring af lokale tilbud og arbejder politisk for at opnå bedre vilkår for foreningerne i kommunen.
Ry Gymnastikforenings grundlæggende værdier er fællesskab, kvalitet, inklusion og rummelighed. Vi er en dynamisk forening, der er kendetegnet ved nytænkning og en eksperimenterende tilgang til gymnastik, dans og parkour og foreningsliv.
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 658.313 andre, og opret dig gratis i dag.