
Københavns Fødevarefællesskab
Københavns Fødevarefællesskab, KBHFF, er en uafhængig, medlemsejet og -drevet indkøbsforening i København, vi fokuserer på at tilbyde velsmagende og økologiske/biodynamiske lokalt producerede fødevarer. For os er “forbrugerindflydelse” ikke blot muligheden for at kunne vælge mellem forskellige produkter. I fødevarefællesskabet er kunderne både medlemmer, 'medarbejdere' og medejere. Derfor arrangeres der også jævnligt fællesspisninger, workshops, avlermøder og gårdture, så medlemmer kan lære hinanden, vores avlere og vores grøntsager bedre at kende. Vi har flere adresser i hele København som du kan finde på vores hjemmeside.