
Baglandet Vejle
Baglandet Vejle er et mødested og rådgivningstilbud for dig, der er eller har været anbragt uden for hjemmet. Hos Baglandet får du mulighed for at udbygge dit netværk og møde andre med den samme baggrund som dig. Du skal ikke have en henvisning for at komme i Baglandet. Det er frivilligt og gratis at benytte sig af Baglandets tilbud. Da vi ikke er et kommunalt tilbud, foretager vi ingen registrering eller lignende. Hvis du er 18+ og har lyst til at benytte dig af Baglandets tilbud, skal du ikke holde dig tilbage med at kontakte os for en uforpligtende samtale.