Foreningen, der har hjemsted i København, har ifølge vedtægterne til formål at fremme og formidle samkvem og forbindelse mellem Danmark og Indien ved at informere danskere og indere om kulturelle emner.
Foreningen er upolitisk.
Som medlemmer kan optages danske og indiske statsborgere samt organisationer og institutioner. Enkeltpersoner af anden nationalitet end indisk og dansk, men med interesse for foreningens arbejde, kan ligeledes optages som medlemmer.
Foreningens aktiviteter omfatter blandt andet foredragsaftener, kulturelle arrangementer, medlemsmøder og festligheder.