Boblberg logoRøde Kors logo

Gaming og e-sport

Mangler du nogle venner at game med? Find nogle at dele din interesse med her på Boblberg! Rul ned på siden og få god inspiration eller opret dig i fællesskabet med det samme:

Find en gaming makker på Boblberg

Gaming er blevet mere og mere populært, og fylder endnu mere i manges hverdag. Det er dog sjældent sjovt at begive sig i de virtuelle arenaer alene, og derfor er det oplagt at søge nye gamingmakkere eller finde nogle, som deler samme interesse for gaming som dig. Boblberg er Danmarks største platform for fællesskaber, hvor mennesker mødes hver dag. Brugerne på Boblberg deler deres interesser med hinanden, hvad end det er sport, oplevelser, kultur, kreative interesser eller fx gaming.

Mød nye gamer venner: Nogle bruger Boblberg til at finde gamer venner, de kan mødes med online og spille sammen. Andre søger nye venner, de kan mødes med fysisk til hyggelige spilleaftener, og så er der også nogle, der søger venner og grupper, som vil med til større gaming- og e-sportsturneringer. Uanset hvad du er på jagt efter, kan du finde nye venner, der også er interesseret i gaming! Det kan være alt lige fra Valorant, Apex legends og CS:GO til League of Legends og World of warcraft og selvfølgelig FIFA. At game har mange fordele som f.eks. udvidet forståelse for engelsk, konkurrence og selvfølgelig en fællesskabsfølelse med andre ligesindede gamere. Så om du sigter efter at være det nye medlem til at blive det næste Astralis hold, kaster dig ud i det for første gang som “Noob”, mangler en at game dit yndlingsspil med eller ligefrem vil skabe vejen for din karriere som f.eks. “AuronPlay” er helt op til dig, så længe det er på dine præmisser, og du morer dig med det. Spring ud i det! Opret dig som bruger og find dit nye gamingfællesskab lige her:

Headset og computer
Ung mand, der sidder og gamer
Computerskærme
Portræt af Carl

Carl fylder hverdagen ud med en ny gamingmakker

Carl på 21 år så hurtigt potentialet i at finde nye bekendtskaber med samme interesse som ham selv, da han blev bekendt med Boblberg. Derfor søgte han efter andre sprog- og computerspilinteresserede. Carl ”mødte” hurtigt en jævnaldrende gut med samme interesse for gaming og e-sport, og i dag snakker de online og gamer sammen næsten hver dag. - Carl, bruger af Boblberg

Bobler om gaming

Indholdet på Boblberg består af brugernes personlige bobler, hvor de søger nye venskaber og nogle at dele deres interesser med. Mange af disse bobler omhandler bl.a. gaming og e-sport, som mange gerne vil dele med andre. Log ind og se hvad folk søger efter og skriv evt. til dem, der matcher dine gaming interesser. Du kan også lave din egen bobl om gaming eller andet, hvis du har lyst. Her kan du se eksempler på forskellige bobler om gaming fra andre brugere:

Søger venner til at tale på Discord
Søger venner til at tale på Discord

Hej alle, jeg søger venner til at tale på discord i forbindelse med noget gaming eller lignende.

Gaming/venner
Gaming/venner

Hej jeg hedder Oliver jeg er 19 år gammel kunne godt mig nogle gode venner og spille venner

Venner/gaming
Venner/gaming

Hey jeg hedder Oliver jeg leder efter nye venner der frisk på at tage i byen og hænge ud eller frisk på at spille

Gaming pc/ps4
Gaming pc/ps4

Nogen der gamer noget pc eller ps4? Søger bekendtskaber.

Mangler venner til gaming
Mangler venner til gaming

Jeg ønsker venner som vil spille minecraft med mig

Mit Navn Mini
Mit Navn Mini

Mit navn er Mini er 23 år snart 24 år 1999 jeg elsker gaming og tegne og musik og gå tur gå genbrug butik jeg har to katte jeg er forlovet bor sammen med ham skiver

gaming ps5 BG3 DOS2 music piano
gaming ps5 BG3 DOS2 music piano

I love co op gaming, I love to play the piano, I love to paint. Convasaions about life the universe and everything? Yes pls.. 😊 Rock climbing at baulders now and again. I could be up foe Swimming too. gaming.🚀 Board games, ps4 or ps5 games, Card games, rpg, fps, and sometimes a spot of fifa. So yeah, drop me a txt n lets see what happens 🥳 CHRISTOPHER🦄

Gaming/rollespil
Gaming/rollespil

Hej, Jeg er i 50'erne og savner de gode gamle dage hvor man kunne nørde til sent om natten med vennerne. De er desværre alle sammen rejst til de fire hjørner af verden og jeg er derfor interesseret i at finde nye bekendtskaber med interesse for gaming og rollespil (pen&paper/D&D). Hilsen Shervin

Metal og gaming
Metal og gaming

Hej. Jeg er en mand i 40erne som går til koncerter. Desværre har jeg ingen i min omgangskreds som hører mit musik. Det er dødsmetal bands såsom katatonia, swallow the sun og draconian. Jeg er også til gaming som wow og fortnite. Er også frisk på lan.

DU DER- JA DIG! 🫵🏻
DU DER- JA DIG! 🫵🏻

Er du den ven/veninde jeg søger ? Interesserer du dig for, retrogaming (konsol), madlavning, natur, loppemarked, er glad for dyr, en tur på McD, musik, bage og meget mere, så har du nu chancen for at finde en rigtig god ven. Jeg er en stille og rolig dreng, med mange interesser, er der noget af det ovenfor der også interesser dig, så skriv gerne. 😃

Gaming
Gaming

Jeg hedder Stephan og jeg er 26 Jeg søger nogle som interesserer sig for gaming (FIFA 23 er et kæmpe plus) Vi kan selvfølgelig også spille andre spil. Jeg elsker at møde nye mennesker. Så hvis du har lyst til at mødes i virkeligheden er jeg også åben for det. Hvis du søger en gamer makker eller en ny god ven er du mere end velkommen til at skrive til mig. Jeg er meget stille og rolig og meget nem at snakke med.

Søger venner til gåture, gaming,dnd
Søger venner til gåture, gaming,dnd

Er 30 år og søger nogle at gå nogle ture med og/eller spille computer, brætspil med. Generelt søger jeg nogen at snakke med. Jeg har stor interesse for anden verdenskrig og dyr. Jeg er nybegynder til dnd og kunne godt tænke mig at være med i en campaign mere

Med-gaming interesserede
Med-gaming interesserede

Er 24 år og gamer af forskellige spil og genre, samt stor musik elsker. Favoritter som The Last of us, Fire Emblem og Persona er jeg stor fan af. Håber der er nogen derude der deler disse interesser og kunne have lyst til at snakke om dem.

Søger nogle at spille brætspil med.
Søger nogle at spille brætspil med.

Interesser: Dnd (Og andre former for rollespil) Brætspil Gaming Musik It Madlavning Alder - 19 Andet: Har aspergers (autisme) men er meget udadvendt.

APEX gaming, boys and girls
APEX gaming, boys and girls

Hej! :) Jeg ku godt tænk mig nogle og spille apex med, så hvis du er på consol og spiller apex, smid mig da lige en besked! Det er fuldstændig lige meget om du er dårlig bare du ikk er for go, for er ikk selv den bedste længere🥲😅 Ps. ingen på computer gamere tak🤭🫶🏼

Gaming buddies
Gaming buddies

Hej med jer! Jeg er en ung gut på 26 der leder efter primært gaming buddies men vil endelig ikke udelukke en tur i biffen eller bare at mødes til en god snak Lidt om mig: Jeg bor i glostrup med min kæreste og arbejder til dagligt som lagermedarbejder. Jeg elsker at læse eller høre lydbøger. Jeg spiller en del computerspil i min fritid, lige pt er det ret meget simracing men derudover er det alt fra hardcore FPS til strategi og rollespil. Jeg ser en del film og serier og kan snakke i lange baner om mine favorit scener. Skriv endelig hvis du vil tag et game eller bare have en at snakke med

Baldur Gate 3
Baldur Gate 3

Goddag venner og veninder Jeg hedder HC, og jeg er 57 år og er fuldtid på arbejdsmarkedet og arbejder som socialpædagog. Med autister borgere. Jeg interesserer mig for lystfiskeri og at vandre overnatte i shelter, computer, hardware og spillere, brætspil samt gaming, især rollespil, hvilket jeg bruger min fritid på. Jeg søger basalt set jer, jeg kan snakke med stort som småt, men også en jeg kan game med, jeg spiller Fallout 4 og Baldur Gate 3, og så elsker jeg politik og kultur.

Gaming, kreative og japanske
Gaming, kreative og japanske

Hej jeg er 21 år og søger nye venner med samme hobby som er gaming og noget kreativt og japanske fx anime og dems kultur 🌸 Så hvis man har lyst til at chatte første gang og så ses🍵🍰📚

Søger Gaming venner
Søger Gaming venner

Jeg er 33 år og Jeg er gamer (pc), så kunne også være fedt at finde en at game med. (Pc) Jeg gamer ofte open world games, eller spil der interesserer mig på steam.

Kreativ/Brætspil/Gamer gruppe
Kreativ/Brætspil/Gamer gruppe

Jeg er 29 år og bor på Nørrebro. Til dagligt læser jeg Software og nogle af mine interesser er gaming, brætspil, ridning, akvarel og naturen :D Jeg kunne rigtig godt tænke mig at mødes med en gruppe på 4-5 personer (alder omkring min egen), måske en gang om måneden, som har nogle af de samme interesser som mig. Jeg forestiller mig at man kunne sidde og lave noget kreativt sammen/spille brætspil sammen enten hjemme eller på Bastard, Creative Space eller lignende. Jeg har ingen forventninger om at man skal være god til det, det skal bare være hyggeligt :) Skriv endelig hvis det lyder som noget for dig, jeg er også meget åben for andre forslag! :) Det vigtigste for mig er at initiativet til at ses går på skift.

Søger venner til gaming og hygge
Søger venner til gaming og hygge

Hej jeg hedder Tobias og er 21 år og spiller på computer. Jeg søger nogle og game og hygge med. Jeg kan lide og spille GTA 5 men har også over 100 vis af spil så der burde sagtens og kunne finde ud af noget. Til dagligt er jeg igang med at uddanne mig som personvognsmekaniker og har en interesse for biler. Grunden til at jeg søger nye og spille med er mit gamle netværk er ikke så godt igen for tiden og det er lidt kedeligt og sidde alene. Hvis du er interreseret kan vi skrive sammen og finde ud af noget

Gaming og humor, what else?
Gaming og humor, what else?

Hej, jeg hedder Jesper og er muligvis den ven, du ikke vidste, du manglede. Jeg er 30 år, introvert og trives bedst med gode samtaler, gaming og gåture. Hvis du også synes, at memes er en kærlighedssprog, så burde vi nok snakke!

Gaming og fællesskab
Gaming og fællesskab

Hejsa. Jeg er en kvinde på 24 år og er gift. Kan virkeligt godt lig at spille på pc og Playstation. Men jeg kan også godt lig at være kreativ og elsker at se anime og jeg elsker dyr Skriv lige så kan vi finde på noget

Søger gaming venner!
Søger gaming venner!

Jeg er 20 år gammel og søger venner som har samme interesser som mig. Jeg elsker Musik og spille spil, men jeg gå meget op i makeup. Jeg elsker at være anderledes i style og det der er the ‘norm’ nu til dages Jeg er meget Snakkesalig over beskeder og er meget åben med hvordan jeg har det osv Jeg kommer rigtig fra England og flyttede til denmark 10 år siden, så jeg Er bedre til at sådan snakke engelsk og skrive på engelsk end jeg er til at skrive på dansk🙃 Hvis Du søger en Gaming ven som du vil bare chill med  Så er jeg måske den ven 🙆🏻‍♂️

Søger venner til gaming og brætspil
Søger venner til gaming og brætspil

Jeg er en mand på 33 år som bor på Østerbro med min forlovede og vores kat. Jeg søger venner til alt fra hyggelige brætspil eller spil til film aftener eller gå ud og spise. Eller noget helt tredje ^^ Jeg interessere mig for kodning, gaming både compuer og konsolspil, spil udvikling, mad og madlavning, japansk sprog, anime, bøger og brætspil. Jeg er datalog og bruger mest min fritid med at game eller være sammen med min forlovede. Jeg leder mest efter nogle venner at lave sjove ting og jeg er rimeligt åbent for at prøve lidt af hvert hvis det er muligt for mig ^^

bekendtskaber/gaming venner/foto
bekendtskaber/gaming venner/foto

Jeg er en ung fyr på 32. Jeg søger nogle nye bekendtskaber, som kunne være interesseret i, at evt game, gå ud og tage billeder. Kunne godt tænke mig, at bruge mit kamera igen. Jeg er ret indadvendt, men det ændrer sig, relativt hurtigt. Jeg elsker at lære, om forskellige ting og udvide mine interesser. Skriv gerne 🙂

Søger gamingven
Søger gamingven

Beskrivelse: Hej Jeg hedder Magnus og jeg søger venner som kan lide at game i flere timer ad gangen. Jeg kan bedst lide RPG-spil, men også racing, platformspil og lidt skydespil. Jeg nævner lige nogle af de spil,jeg spiller mest for tiden: League of Legends; Yakuza spillene; OSRS; TurtleWoW; Diablo 4; Hogwarts Legacy; Jeg er villig til at prøve spil, jeg ikke har prøvet før, som man kan spille sammen - jeg spiller ikke pokémon, DBZ, Yu-Gi-Oh eller lignende.

Venner til gaming og snak
Venner til gaming og snak

Hej Jeg hedder Nikolaj og er 34 år gammel. Jeg lider af social angst og har svært ved at komme ud blandt andre mennesker. Derfor tilbringer jeg en stor del af min tid foran en skærm. Enten ser jeg tv eller spiller pc. Jeg spiller mest strategispil - især Age of Empires. På tv forsøger jeg at følge med i, hvad der sker ude i den virkelige verden. Jeg ser også mange udsendelser om fremmede kulturer og historie, da det har min store interesse. Går med metaldetektor og er medlem af en Detektorforening. Har du lyst til et spil eller en snak, så skriv.

Søger gaming fællesskaber
Søger gaming fællesskaber

En ung fyr, som simpelthen mangler nogle buddies at game noget med på PC/PS5. Jeg er egentlig klar på hvad som helst, her er dog nogle af de spil jeg har spillet for tiden: - Marvel Rivals, Overwatch, Helldivers 2, CS2, Valorant Skriv endelig hvis du gerne ville spille! :))

Søger venner til DnD, gaming og øl
Søger venner til DnD, gaming og øl

Hej! Jeg er en mand på 38 år som er flyttet fra mine rødder i det jyske og ind til Ørestad, hvor jeg bor med min kæreste. Jeg søger derfor nye bekendtskaber. Personligt er jeg ret nørdet på flere områder herunder Dungeons and Dragons, metal/rock musik, computerspil (alt fra Baldur's Gate til Stardew Valley) og ny teknologi helt generelt. Jeg kan også godt lide at komme ud og få en øl på en bar og snakke om alt og intet. Der er selvfølgelig meget mere jeg kunne fortælle, men hvis det umiddelbart lyder som noget du kan spejle dig i, så smid gerne en besked 😊

Søger løbe/klatre/gaming makker
Søger løbe/klatre/gaming makker

Hej derude 🤓 Jeg er 25, og leder efter nogle andre på min alder, som synes det er fedt at være aktiv og spille PlayStation i ny og næ🏃🏽‍♀️🎮 Jeg er selv en meget aktiv person, som godt kan lide at klatre, løbe/gå lange ture og tage en pole dance time eller to om ugen. Jeg er dog generelt meget åben for at prøve lidt af hvert når det kommer til ting i den stil! Derudover slapper jeg ofte af efter en lang dag på uni med et spil Helldivers eller Battlefield, eller måske se en god anime 🎮 Mange af mine venner er desværre flyttet til andre byer for at studere, så jeg mangler lidt nogle nye bekendtskaber, der kunne tænke sig at dele min passion for at være aktiv, spille og se anime (absolut ikke et must, men kunne være dejligt hvis nogle af interesserne var de samme)🤓 Jeg har ADHD, så ikke bliv skræmt hvis jeg enten taler ALT for meget til at starte med, eller er meget stille - det er ofte sådan det starter ud for mig med nye mennesker, indtil jeg lige lærer dem at kende :)

Gaming, grin og gode vibes
Gaming, grin og gode vibes

Social nørd søger folk at nørde (og hygge) med! Hey! Jeg er en 29-årig gut fra Kolding, der gerne vil udvide vennekredsen – og nej, det er ikke fordi mine NPC’er i spillet er dårlige selskab… men det hjælper altså med lidt menneskelig kontakt indimellem! Jeg er til det meste: brætspil, D&D, Warhammer, gaming (duh), filmaftener, gåture, random cafébesøg og øl/vand/kaffe/te-hygge. Hvis det lyder hyggeligt, så er jeg sikkert allerede på vej. Min stil er meget: “Kom som du er – især hvis du medbringer terninger eller snacks.” Jeg elsker at dele mine interesser, men er mindst lige så nysgerrig på dine! Uanset om du er hardcore nørd eller bare nysgerrig på at dyppe tæerne i nørdeverdenen, så lover jeg, det bliver sjovt. Har du lyst til at game sammen, snakke om alt mellem himmel, jord og fantasyuniverser, eller bare finde på noget hyggeligt – så skriv! Der er altid plads til en ny ven i partyet

Gaming og venskaber
Gaming og venskaber

Hej, Avgustin her. Jeg leder efter venner. Kan du lide Microsoft Flight Simulator er det et plus, kunne godt tænke mig at have én at dele min passion for dette spil med ☺️ Er du ikke til gaming er det også helt fint. Jeg søger også venskaber med begge køn, som bare baserer sig på gensidig respekt og forståelse. -Én som forhåbentlig er til den mere ekstroverte side ☺️ Skriv gerne og lade og tage en chat!

Opret din egen bobl

6 gode grunde til at game

1. Forbedret engelsk: Det mest nærliggende sprog at tale på tværs af gaming er engelsk, og derfor vil mange af spillene foregå på engelsk, mens dem som gamer, oftest internationale med/modspillere. 2. Sammenhold og sociale fællesskaber: Når man gamer, finder man sammen med folk, der har den samme passion og interesse for gaming som en selv. På den måde bliver du hurtigt en del af et fællesskab. 3. Strategi og planlægning: Det kræver øvelse at blive god til et spil og mange timer foran skærmen med fuld koncentration – f.eks. når det gælder om at planlægge forskellige angrebsmetoder i spillet og at clutche (holde hovedet koldt). 4. Eskapisme: Slip hverdagen et øjeblik, og lev dig ind i den virtuelle verden. Gaming er også en god måde at koble af på efter en lang dag, eller en god måde at starte dagen på, hvis man har en travl dag. 5. Viljestyrke: Man får kampgejst af at skulle løse udfordringer i et spil, da man ofte skal være god til at kaste sig ud i tingene. 6. Karriere: E-sport og Twitch streaming vokser mere og mere, og endda så meget at flere har valgt at leve af det, ligesom de populære navne: “Ninja”, “HusKerrs” og “Pokimane”. Hvem vil ikke leve af sin yndlingsaktivitet eller det computerspil, man synes er allersjovest?

Portræt af Rikke

Rikke samlede et gamingfællesskab med mere end 16 mennesker

Rikke på 26 år gamer i hendes fritid, og søgte derfor andre på hendes alder, som hun kunne game med. Gennem hendes bobl på Boblberg fik hun oprettet et gamerfællesskab, som hun i dag har inviteret mere end 16 mennesker med i. De får gamet en masse spil sammen, og de har ovenikøbet fået arrangeret andre små events såsom bowling og biografture. - Rikke, bruger af Boblberg

De 10 mest populære og udbredte spil indenfor esport

Hvilke spil spiller man i esport? 1. Counter-Strike 2 (CS2): Et af de mest ikoniske skydespil, der er populært i store turneringer verden over. 2. League of Legends (LoL): Dette MOBA-spil er centralt i e-sport og tiltrækker millioner til turneringer som verdensmesterskabet. 3. Dota 2: En anden top MOBA, kendt for sin store præmiepulje i The International. 4. Fortnite: Battle royale-genrens gigant, der både har et stort spillerfællesskab og professionelle turneringer. 5. Valorant: Et nyere taktisk skydespil fra Riot Games, der hurtigt har vundet indpas i e-sport. 6. Rocket League: En unik blanding af bilspil og fodbold, med en trofast fanbase og e-sportscene. 7. Apex Legends: Battle royale-spil med særlige heltekarakterer, der har opnået stor popularitet i turneringer. 8. FIFA: Det førende fodboldsimuleringsspil, der har et solidt fundament i e-sport. 9. Mobile Legends: Bang Bang: En populær mobil MOBA, især i Sydøstasien, med en voksende e-sportsscene. 10.PUBG Mobile: Endnu et stærkt mobilspil i battle royale-genren, med betydelig popularitet globalt Disse spil dominerer e-sportsscenen og tiltrækker store præmiepuljer og et bredt publikum, både som spillere og seere.

Headset
Kvinde der sidder og gamer
FIFA gaming

Fællesskabet omkring gaming og e-sport

Gaming og e-sport skaber et unikt fællesskab, hvor spillere fra hele verden mødes om deres fælles passion for spil. Dette fællesskab bygger bro på tværs af lande og kulturer og giver deltagerne mulighed for at samarbejde, konkurrere og lære af hinanden. I e-sport bliver spillere en del af et team, hvor teamwork, strategi og kommunikation er altafgørende – kvaliteter, som er med til at opbygge stærke relationer og et tæt fællesskab. For mange er gaming også et frirum fra hverdagen, hvor de kan finde nye venner og dele deres interesser. Spillere kan engagere sig i alt fra casual gaming til store turneringer og community-events, og selv uden for spillene fortsætter fællesskabet via sociale medier, streaming-platforme og fanfora. E-sport og gaming bliver derfor ikke kun en hobby, men en måde at tilhøre noget større – et globalt fællesskab, hvor alle er velkomne. Gaming-fællesskabet har også en social værdi, hvor spillere støtter hinanden, deler tips og danner venskaber, der kan vare ved.

Dit nye gamingfællesskab venter på dig!

Ofte stillede spørgsmål om gaming og e-sport

Hvad går E-sport ud på?

Hvad er e-sport? E-sport, eller elektronisk sport, er en konkurrencepræget form for gaming, hvor spillere eller hold dyster i forskellige videospil på et professionelt niveau. Ligesom i traditionelle sportsgrene har e-sport turneringer, ligaer og mesterskaber, hvor spillere kan vinde præmier og opnå anerkendelse. E-sport går ud på at mestre specifikke spil, der kræver strategisk tænkning, reaktionsevner, teamwork og koncentration. Spillene kan variere fra skydespil og strategispil til sports- og kampspil. E-sport er blevet populært globalt, og turneringer transmitteres ofte online eller i tv, hvilket gør det til en tilgængelig sport for både spillere og tilskuere. Hvad er gaming?

Er esport en del af OL?

Nej, e-sport er endnu ikke en officiel del af de Olympiske Lege, men der er blevet taget flere skridt i retning af at inkludere det. Den Internationale Olympiske Komité (IOC) har gennem årene vist interesse for e-sportens vækst og potentiale som en olympisk disciplin, især efter dens stigende popularitet og professionalisering.

Hvor mange esportsklubber er der i Danmark?

I Danmark findes der over 200 e-sportsklubber, som skaber et fællesskab for både nybegyndere og erfarne spillere. Disse klubber, støttet af organisationer som DGI, gør det muligt for medlemmer at dyrke e-sport på både amatør- og professionelt niveau. Her kan spillere udvikle deres færdigheder og sociale netværk i et inkluderende miljø, og sporten vokser hurtigt i popularitet som en vigtig del af både kultur og økonomi i Danmark.

Blev du inspireret til at finde gaming venner?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet. Hvad venter du på? Gør som 688.969 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her

+