Boblberg logo

Frivillighed

Har du et ønske om at gøre en forskel for andre eller dig selv gennem frivilligt arbejde? Så er du landet det rigtige sted. Her kan du få inspiration til frivilligt arbejde. Måske overvejer du at blive frivillig og yde en form for frivilligt arbejde? Eller måske befinder du dig et sted, hvor I har brug for flere frivillige mennesker? Her på Boblberg opstår nye fællesskaber hver dag, og frivillighed er ingen udtagelse. Find dit frivillige arbejde, eller søg efter flere frivillige hænder, lige her på Boblberg.

Frivilligt arbejde på Boblberg

Der findes mange gode grunde til at blive frivillig eller søge ekstra frivillige hænder. Årsagen til at yde frivilligt arbejde er dog sjældent nøjagtigt den samme for to personer. Nogle er drevet af at hjælpe og gøre en forskel for nogle, der har brug for det. Andre er drevet af personlige oplevelser og udvikling. Og for nogle handler det i højere grad om at styrke sit netværk og CV. Uanset hvad årsagen og drivkraften er, så er frivilligt arbejde altid en storsindet gerning, som omfavner fællesskabet. Fællesnævneren for frivillige personer er, at de er drevet af en indre motivation til at gøre en forskel. Man ser frivillighed i alle aldre og alle afskygninger, så tøv ikke med at komme i gang. Uanset om du vil være frivillig, eller søger ekstra frivillige personer, kan du finde det her! Opret dig gratis her og gå på opdagelse!

Bobler på Boblberg

På Boblberg handler det om at lave opslag, der afspejler dig og dine interesser - disse opslag kaldes 'bobler.' Kun din kreativitet sætter begrænsning for, hvad din boble kan handle om. Du har mulighed for at beskrive dig selv og uddybe, hvad du fx søger indenfor frivillighed og frivilligt arbejde. Når du har oprettet din bobl, er den synlig for andre, som kan kontakte dig. Derfra kan I begynde at række ud til hinanden og opbygge nye venskaber og skabe frivillighed. Skriv evt. lidt om, hvorfor du gerne vil være frivillig, eller hvilket slags frivilligt arbejde du kunne tænke dig. Er du en forening, organisation eller gruppe, kan du også række ud efter frivillige personer ved at beskrive, hvilket frivilligt arbejde I tilbyder. Nedenfor kan du se eksempler på andre, der har skabt bobler, hvor de enten søger frivillige eller selv ønsker at være frivillige.

Frivillig job
Frivillig job

Hej. Jeg hedder Anne og er 46. Søger frivilligjobmentor. Har du lyst til at hjælpe mig ind på markedet for frivillig jobs så er jeg spændt på at høre fra dig. Har Aspergers, angst og depression men er velmedicineret. Tænker jeg vil være frivillig 4 timer om ugen indenfor ældreområdet. Har ingen anden uddannelse end gymnasiet.

Forældre - frivilligt anbragte børn
Forældre - frivilligt anbragte børn

Er du forælder, og har du frivilligt anbragt dit barn? Måske som en kærlig handling for hele familien? Der er et fællesskab til dig med andre forældre, som også har anbragt et barn frivilligt. Det er et trygt og tillidsfuldt forum, hvor du kan dele tanker, følelser og erfaringer med nogle, der virkelig forstår. Gruppen drives af to frivillige, og er ikke fagprofessionel behandling eller rådgivning. Du er velkommen! Kontakt her på Boblberg for at høre mere, eller til mobil 25 11 93 93.

At finde en frivillig
At finde en frivillig

.Hej venner og veninder her i bobler, kan jeg finde en frivillig at hjælpe mig med at tale og skriftlig på dansk gennem online.

Har du brug for en frivillig hundelufter?
Har du brug for en frivillig hundelufter?

Har du brug for en hundelufter? Så har du nok fat i den rigtige. Jeg elsker hunde af hele mit hjerte og elsker at møde nye hunde. Elsker at gå lange ture og gå nye steder, har selv gået med flere hunde og vil meget gerne fortsætte. ~Lidt om mig selv~ Navn: Isabella Alder: 15 Arbejde: dyrehaven - bakken By: Lyngby Er imødekommende og smilende Så hvis jeg lyder som den rette hundelufter for dig så skriv endelig.

Frivillig til patientstøttecafe
Frivillig til patientstøttecafe

Vil du være med til at give kræftpatienter et bedre liv under og efter deres kræftsygdom? Så har du muligheden for at gøre en forskel i vores patientstøttecafe. Her støtter vi og yder omsorg til kræftpatienter, pårørende og efterladte og henviser til Kræftens Bekæmpelses professionelle tilbud. Cafeen har åben hver 14. Vi låner lokaler i kommunens bygning til kræftrehabilitering og har et tæt samarbejde med dem. Vi søger Du har overskud og lyst til at medvirke til, at cafeens brugere for en god oplevelse. Som frivillig skal du bidrage til, at: Caféen er et trygt, imødekommende og hyggeligt sted at komme Være med til at sikre, at alle, der ønsker det, kan komme til orde Stå for det praktiske Fortrolighed og tavshedspligt overholdes i forhold til dét, der tales om på Cafémøderne.   Vi tilbyder  Mulighed for faglig og personlig udvikling Blive del af et velfungerende team, som er fagligt engagerede og har det sjovt sammen Alsidige og spændende opgaver God introduktion til opgaverne og organisationen Sparring med din kontaktperson i Kræftens Bekæmpelse Kurser i patientstøtte samt andre uddannelsestilbud Et stærkt netværk med andre frivillige i Kræftens Bekæmpelse, herunder netværksmøder med andre patientstøttefrivillige Ingen udgifter i forbindelse med din frivillige indsats Et frivilligjob med mening

Lone med kort hår, briller og hvid t-shirt sidder og smiler fordi hun lykkedes med at finde frivillige personer til Mødrehjælpen gennem Boblberg platformen

Boblberg gjorde det muligt at finde frivillige hænder til en god sag

Lone på 67 år stod overfor en udfordring, da hun manglede frivillig hjælp til madlavning til et arrangement i Mødrehjælpen. Heldigvis opdagede hun Boblberg, og var spændt på at se, om det kunne gavne. Til hendes store glæde fik Lone kontakt til to frivillige personer gennem Boblberg, som gerne ville støtte hende med frivilligt arbejde til det gode formål. Efter arrangementet besluttede en af de frivillige sig for at fortsætte sin indsats, og blev fortsat en aktiv del af Mødrehjælpen, hvilket Lone glæder sig over. Lone bruger fortsat Boblberg til at søge frivillighed og finde frivillige, som kan hjælpe hende og resten af Mødrehjælpen. Lone

Jette med pagehår, og grå skjorte, kigger ind i kameraet og smiler

Jette blev frivillig for mennesker med Alzheimers

52-årige Jette, der lider af en depression, blev en dag opmærksom på Boblberg gennem hendes psykiatriske afdeling, som hun er tilknyttet. Efter at have set en bobl (opslag) fra Røde Kors omkring besøgsvenner, tænkte Jette, at hun ville henvende sig, da hun syntes, at det lød spændende at hjælpe andre mennesker. Hun har nu mødt andre frivillige som hende, og de skal sammen på kursus, hvor de skal blive klogere på demens. Efter kurset bliver Jette tilknyttet en borger, der lider af demens, som hun skal være frivillig hjælper for. Jette

5 gode grunde til at lave frivilligt arbejde

Udvid dit netværk Når du engagerer dig i frivilligt arbejde, vil dit netværk automatisk blive udvidet. Det kan skabe helt nye fremtidsmuligheder, der både gælder inden for erhvervslivet og det private. At deltage i frivilligt arbejde handler ikke kun om at give tilbage til samfundet, men også om at modtage en dybere forståelse for mennesker og deres behov. Det er en gensidig udveksling, hvor både du og dit netværk vokser i styrke og betydning. Fællesskaber bliver dannet mellem dig og dem, du møder på din vej. Gør en forskel Frivilligt arbejde er en smuk måde at skabe en positiv indflydelse på verden omkring dig, samtidig med at det beriger dit eget liv. Det er en dobbelt gevinst, hvor du ikke kun hjælper andre, der har brug for det, men også beriger dig selv med værdifuld erfaring og indsigter i dit frivillige arbejde. Ved at yde frivilligt arbejde hjælper du andre, der har brug for det, og du får samtidig en masse erfaring inden for dit frivillige arbejde. Det er en mulighed for at vokse som enkeltperson, udvikle et stærkere samfundsengagement og finde glæde i at gøre en forskel, både for andre og dig selv. Nye kompetencer Find et frivilligt arbejde, der er helt ude for din egen rækkevidde. Prøv noget nyt af og vær til hjælp. Du kan risikere, at det ikke er noget for dig, eller måske får du øjnene op, og bliver god til noget, du aldrig har prøvet før. Få god samvittighed Du skal huske at give dig selv et klap på skulderen, når du har hjulpet andre. For selvom at der er en masse fordele ved at lave frivilligt arbejde, så går du også hjem med en god samvittighed over, at du har hjulpet andre og givet dem et smil på læben. Tjen til et godt formål Ved at hjælpe andre, er du med til at gøre verden til et bedre sted.

Lær Boblberg bedre at kende

Hvis du er nysgerrig, kan du her læse mere om, hvad Boblberg er, hvem der bruger det, og hvad det vil sige at være en del af fællesskabet:

Et billede taget oppefra af tre personer, som står omkring et hvidt papir, hvor der står "vi mangler dig"
Fem forskellige personer rækker deres hænder ind mod midten, og skaber et billede af sammenhold og frivillighed
Tre personer står med deres telefoner i hånanden, og viser på skærmene at de er inde at finde nye fællesskaber på Boblberg

Hvordan kan jeg bruge Boblberg til frivillighed?

Drømmer du om at skabe en positiv indvirkning på andres liv ved at blive frivillig? Eller befinder du dig et sted, hvor der er behov for flere engagerede frivillige? På Boblberg opstår der dagligt nye fællesskaber, og frivillighed er en naturlig del af dette. Hvis du brænder for at gøre en forskel for andre, kan du oprette dig på Boblberg, og opdage et kæmpe univers af mennesker, der mødes og rækker ud til hinanden. Du kan fx gå på opdagelse blandt bobler (opslag) fra personer, som ønsker en hjælpende hånd til praktiske gøremål i hverdagen, eller nogen som har brug for en ledsager til lægen eller til oplevelser. På Boblberg kan du som forening, organisation eller pårørende også oprette en bobl (opslag), hvor du selv rækker ud og søger frivillig hjælp fra andre. På denne måde kan du skabe synlighed, og forhåbentlig få nogle henvendelser fra personer, som vil hjælpe og være frivillige. Du kan ligeledes selv skrive til personer, som søger noget i relation til det, du/I kan tilbyde af frivilligt arbejde.

En frivillig kvinde med kort blond hår og grøn jakke, er ude at gå en tur med en gammel dame med lys jakke, som hun er blevet ledsager for gennem Boblberg

5 gode råd til at fastholde og motivere dine frivillige

Frivillighed er noget, som rigtig mange gerne vil bidrage med, man det kan sommetider være en udfordring at fastholde de frivillige. Ofte er den frivillige frisk og motiveret til at starte med, men på et tidspunkt daler engagementet, og fremmødet begynder at aftage. Herunder kan du få inspiration til, hvordan I kan motivere og fastholde de frivillige i jeres forening eller organisation: Påskøn og vis anderkendelse for den enkelte frivillige Sørg for at tydeliggøre over for hver enkelt frivillig, at deres arbejde er afgørende, og hjælper foreningens formål. Sæt pris på den frivilliges indsats, tid og dedikation. Tag godt imod den frivillige, sørg for at klæde vedkommende ordentligt på, og sæt dem evt. sammen med andre frivillige, som kender opgaverne og foreningen/organisationen godt. Husk at giv feedback til den frivillige, og glem ikke mindst at være nysgerrig på den frivillige, og spørg ind til, hvad der motiverer vedkommende - er det fællesskabet eller selve arbejdet, der motiverer den frivillige? Find den helt rigtige opgave til den frivillige Det er særligt vigtigt, at den frivillige matches med den rigtige opgave. Den frivillige vil i højere grad føle sig motiveret, hvis vedkommende får fornemmelsen af at gøre en forskel og at være god til arbejdet. Det kan f.eks. være en god idé at forventningsafstemme med den frivillige på forhånd og finde ud af, hvilke kompetencer den frivillige har samt, hvad vedkommende brænder for og motiveres af.

Giv den frivillige mulighed for at udvikle sig Skab mulighed for individuel udvikling og øget ansvar for hver frivillig. Alle frivillige er forskellige med varierende ønsker, behov og kompetencer. I kan f.eks. præsentere, hvad der er af muligheder for andre opgaver, kurser og kompetenceudvikling for den frivillige. Når den frivillige har gjort en indsats for at udvikle sig, f.eks ved at deltage på kurser, er det vigtigt, at I som forening/organisation husker at vis interesse for, hvad vedkommende evt. har lært eller hørt om. Tydeliggør den forskel, den frivillige gør Som forening/organisation er det jeres vigtigste opgave at tydeliggøre overfor den frivillige, hvilken forskel vedkommende gør hos jer. Vis med tal, eller fortæl med gode historier, hvordan den frivilliges arbejde har været med til at gøre en forskel eller give betydning for andre. På denne måde giver i blod på tanden i forhold til at fortsætte det frivillige arbejde. Den frivilliges tid er dyrebar Som forening/organisation er det vigtigt at huske, ikke at spilde den frivilliges tid. De fleste frivillige har valgt at gøre en forskel hos jer, i stedte for at være sammen med venner og familie mm. Forsøg at etablere tydelige retningslinjer for den mængde tid, hver frivillig forventes at bidrage. Disse rammer bør gerne tilpasses individuelt for hver frivillig, da behovene kan variere. Sørg også for at den frivillige altid har noget at lave, så han/hun kan se en mening, og et behov, for det arbejde vedkommende udfører. Sørg for løbende at lytte til, hvad den enkelte frivillige har at sige, og tag deres feedback alvorligt.

En person holder sin hånd på skulderen af en ung blond kvinde, som sidder ned og ser lidt trist ud
En telefon ligger på et bord og viser "frivillig" på skærmen, imens forskellige person har deres hånd omkring telefonen for at vise sammenhold og fællesskab
Et sort/hvid billede af en gammel dames rynkede hænder og hendes stok, som hun holder i hånden

7 gode kompetencer du kan opnå ved at lave frivilligt arbejde

1. Ledelsesfærdigheder Frivilligt arbejde giver dig mulighed for at tage ledelsesmæssige roller, hvor du skal organisere, planlægge og koordinere aktiviteter og ressourcer. Dette er værdifulde færdigheder inden for enhver karrierevej og kan hjælpe med at styrke din evne til at håndtere opgaver og projekter. 2. Samarbejdsevner Som frivillig arbejder du ofte i teams med forskellige mennesker. Dette styrker din evne til at samarbejde, kommunikere effektivt og finde løsninger i fællesskab. Disse færdigheder er afgørende i både personlige og professionelle relationer. 3. Problemløsning Frivilligt arbejde udfordrer dig til at finde kreative løsninger på forskellige udfordringer. Du lærer at tænke uden for boksen og håndtere uforudsete situationer, hvilket er værdifuldt i enhver karriere. 4. Empati og medfølelse Gennem arbejdet med mennesker i forskellige livssituationer udvikler du en dybere forståelse for empati og medfølelse. Dette gør dig mere følsom over for andres behov og styrker dine mellemmenneskelige relationer. 5. Organisationsfærdigheder Frivilligt arbejde involverer ofte planlægning og strukturering af opgaver og begivenheder. Dette styrker dine organisatoriske færdigheder og evnen til at administrere tid og ressourcer effektivt. 6. Kommunikationsevner Gennem frivilligt arbejde forbedrer du dine kommunikationsevner ved at interagere med forskellige mennesker og tilpasse din kommunikation til forskellige målgrupper. 7. Selvstændighed og initiativ Frivilligt arbejde giver dig mulighed for at tage initiativ og arbejde uafhængigt. Du lærer at tage ansvar for opgaver og tage lederskab, når det er nødvendigt.

lorem ipsum

Download Boblberg app 🫧

Tag det første skridt mod nye fællesskaber og frivillighed. Hent Boblbergs gratis app og begynd at udforske en verden af muligheder. Her har du altid fællesskaber og frivillighed lige ved hånden

Ofte stillede spørgsmål om frivillighed og frivilligt arbejde

Det er ofte de samme typer spørgsmål, som går igen omkring frivillighed. Derfor har vi svaret på nogle af de hyppigste spørgsmål herunder:

Spørgsmål: Hvad betyder ordet frivillig?

Frivillighed er et begreb, der ofte anvendes til at beskrive personer, der arbejder uden at modtage løn eller anden form for økonomisk kompensation. Frivilligt arbejde er typisk tilknyttet non-profit organisationer med samfundsmæssige formål, såsom Røde Kors. Frivilligt ulønnet arbejde refererer til arbejdsopgaver, der udføres af medlemmer inden for organisationer, foreninger og lignende, og som ikke kan tilbydes som almindeligt lønnet/betalt arbejde.

Spørgsmål: Hvorfor blive frivillig?

Som frivillig er du med til at gøre en stor forskel for andre mennesker. Uanset hvilket frivilligt arbejde du udfører, er du med til at glæde andre, som har brug for hjælp og støtte. Foruden at frivilligt arbejde bidrager til at forbedre livet for andre, medfører det samtidig en fordobling af ens egne muligheder for at opnå optimal mental sundhed. Derudover kan der skabes et helt særligt fællesskab omkring frivillighed. Frivilligheden har nemlig ikke kun stor betydning for dem du hjælper. Engagement i frivilligt arbejde åbner døren til nye sociale fællesskaber og netværk. Det beriger hverdagen med meningsfuldt indhold, forbedrer livskvaliteten og tilfører frisk energi.

Spørgsmål: Hvad kan man lave af frivilligt arbejde?

De fleste mennesker vælger at lave frivilligt arbejde for at gøre en forskel for andre. Der findes et hav af muligheder for frivilligt arbejde. Derfor er det en god idé, at du gør op med dig selv, hvad du brænder for, hvad dine kompetencer er og ikke mindst, hvor meget tid du kan/vil bruge på frivilligt arbejde. Herunder kan du læse nogle eksempler på forskellige former for frivilligt arbejde:

  • Besøgsvennetjenester
  • Omsorg for børn og familier
  • Social caféer, væresteder og andre samværsaktiviteter
  • Genbrugsbutikker
  • Nabohjælp
  • Støtte- og kontaktperson
  • Selvhjælpsgrupper
  • Telefonrådgivning
  • Patientforeninger
  • Foreningsarbejde - seniorklub eller idrætsforeninger
  • Frivilligcentre, plejecentre og andre kontaktsteder

Spørgsmål: Er frivilligt arbejde godt på CV?

Engagement i frivilligt arbejde kan være ekstremt givende, og det giver dig samtidig mulighed for at opbygge erfaring og udvikle dine kompetencer. Dette kan i høj grad øge din tiltrækningskraft for potentielle arbejdsgivere, og kan ligeledes øge dine chancer for at blive optaget på diverse uddannelser.

Blev du inspireret til frivillighed?

Her på Boblberg kan du blive frivillig og søge ekstra hænder til frivilligt arbejde. Værdifulde fællesskaber opstår, når mennesker mødes på tværs af fælles interesser og rækker ud til hinanden. Opret dig her og skab dine egne fælleskaber gennem frivilligt arbejde. Hvad venter du på? Gør som 595.569 andre, og kom i gang i dag.

Opret dig gratis her