SandraReserve bedster søges.
Vi er et par på hhv 29 og 36 år, der har 2 børn sammen - vi ønsker os brændende et eller måske to sæt reserve bedster til vores børn på 4 år (pige) og 9 mdr (dreng), der på sigt vil kunne tage begge børn til sig, som var de deres egne børnebørn - vi ved, det vil kræve tid, men tid har vi rigeligt af, og intet skal forhaste sig.
Vi sætter med stor glæde gerne masser af tid af, for at I og vores børn kan lære hinanden at kende uden stress.
Det skal ikke være nogen økonomisk byrde for Jer, det skal vi nok klare.
Hvordan relationen skal være i fremtiden - kan vi altid tage en snak om.
Grunden til vores søgning bunder i, at vi ingen familie har her i Jylland, de er bosat ovre på den anden side af Storebælt.
Vi forventer blot, at I har tiden og overskuddet til at være reserve bedster.