Boblberg logo
Opstart af madklub i København 🥘Morten

Opstart af madklub i København 🥘

Vær hilset kære, ærede, madelskende læser!

Vi er to gutter på hhv. 30 og 33 år, som er meget motiverede for at starte en madklub. Vi kommer begge oprindeligt fra Aalborg af, hvor vi har læst bachelor sammen. Vi har boet hhv. 2 og 4 år i København - og er derfor stadig relativt nye i byen, og kunne derfor godt tænke os, at udvide vores sociale omgangskreds en kende, og tænkte i den forbindelse, at en madklub lige var sagen!

Vi er begge interesserede i mad og madlavning, og ser dette som en god mulighed at få skærpet køkkenfærdighederne på, på en hyggelig og social måde.

Vi havde forestillet os, at vi kunne mødes ca. en gang om måneden og skiftes til at lægge bolig til. Formatet er dog klart op til debat - vi kunne fx skiftes til at stå for en ret hver især fra gang til gang. Måske er der stemning for et format a la "Til Middag Hos" for en stund. Vi er meget åbne hvad dette angår! Det er alt sammen detaljer, som vi nok skal finde ud af. Hovedsagen er, at vi får nogle gode, hyggelige stunder sammen - så vi vil gerne understrege, at det absolut ikke er et krav, at man kan lave mad på et højt niveau. 😃

Vi er også velsignet med den københavnske restaurantscene, så engang imellem kunne vi også tage ud og spise sammen på en ny restaurant. 😋

Hvis ovenstående lyder som noget for dig, så tøv endelig ikke med at sende os en besked 😊

De bedste hilsner

Morten & Philip

Tilmeld dig og skriv til Morten

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 590.052 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her