AnjaVennepar søges
Vores sammenbragte unger er så småt ved at flyve fra reden, så nu har vi god tid til nye venskaber. Vi har hver vores omgangskreds men har aldrig formået at finde fælles venner. Det vil vi gerne prioritere nu.
Jan på 51 år er far til ung mand på 23, projektleder, nyder løbeture og ture på mountainbike i fritiden. Anja på 48 år er mor til teenagepige, sygeplejerske, nyder at træne, nusse i sommerhushaven og besøg på byens museer og andre kulturtilbud.
Sammen går vi gerne ud og spiser, drikker en cocktail, ser en serie, går i teateret eller tager på spaophold..
Vi bor på Østerbro og søger søde og sjove venner til middage i privaten, restaurantbesøg, motion, teaterture, grin og samtale i sommerhuset, biografture, rejser etc
Skriv lidt om jer selv og lad os mødes, så vi kan finde ud af, om vi er et match.
Juni 2023