RikkeSpise gruppe - ren hygge!
Hej
Jeg kunne godt tænke mig at finde 3-5 andre der kunne tænke sig at mødes til spisning, Måske en gang om måneden. Jeg forestiller mig at man skiftes til at være vært/værtinde. Om man selv laver maden, bestiller ude fra eller invitere ud bestemmer man helt selv. Når det er ens tur, sørger man for alt af mad og drikke. Der er ingen forventninger om at der skal serveres 3 retters menu eller dyr vin. Det handler udelukkende om at hygge sig, og mødes med andre. En masse snakke og gode grin.
Jeg forventer at det er voksne mennesker med forståelse for at ikke alle har samme midler. Det må aldrig blive en konkurrence.
Både mænd og kvinder er velkommen.
Jeg håber der sidder nogen derude der synes det kunne være hyggeligt at prøve.
Lidt om mig:
38 år, 2 stk unger i lige uger, rækkehus i Haslev, kæreste i Roskilde, sosu assistent med job som nattevagt, livsglad, ligetil, små skør, direkte, nede på jorden, ærlig, loyal, uden filter, danser, elsker naturen, feminin med sprog som en havnearbejder, plat humor.