Boblberg logo
K årgang 1965, ny på FØP KgsEnghaveKatten

K årgang 1965, ny på FØP

///***///***///Pause så jeg kan følge med i at skrive med dem, der har skrevet til mig ///***///***///

Hejsa KBH/Fr.Berg.

Da jeg er kommet på førtidspension, har jeg fritid tilovers især i hverdagene. Måske er der et par ligesindede kvinder i dette forum, som har lyst til at skabe en ny vennegruppe og mødes til kultur/hygge i byen.

Ikke alle dage er gode pga. mit helbred, men de gode dage savner mere socialt indhold. Idéer: Brunch og caféture på hverdage, biografture tidligt om eftermiddagen, evt. koncerter og foredrag. Museumsbesøg eller en tur rundt på et kunstgalleri, hvis det er en dag, hvor balancen er nogenlunde OK.

Jeg har ikke selv bil, så jeg kører med FlexHandicapkørsel, hvis jeg fx vil en tur til Karen Blixen Museet, som jeg holder meget af at besøge.

Det er gået op for mig, at jeg er et andet sted i mit liv end dem fra min "gamle" vennekreds, som stadig er erhvervsaktive og kun har tid i weekenden, når de ellers ikke er optaget med hus, mand og børn. Selv er jeg ugift og har ikke børn; mit liv bestod førhen af masser af rejser, og jeg havde supertravlt med arbejde. Har altid været glad for dyr, især katte. Har for tiden en enkelt kat. Det er vigtigt, at du kan li' dyr og ikke har allergi, da lidt kattepels er umuligt at undgå, selv om jeg bruger fnugruller osv. på beklædningen 🙈

Ikke-ryger.

Jeg keder mig aldrig, fordi jeg læser meget (på flere forskellige sprog), er blevet utrolig glad for lydbøger og lytter gerne til musik af enhver slags.

Jeg synes efterhånden, der er for mange timer blandt egne fire vægge trods frivilligt arbejde. Forestiller mig at bruge Boblberg til at komme ud noget mere, møde nye mennesker og lytte til livshistorier.

Tilmeld dig og skriv til KgsEnghaveKatten

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 638.202 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her