Boblberg logo
‘Selvvalgt bedste’ til skøn familieNina

‘Selvvalgt bedste’ til skøn familie

Til vores kommende ‘selvvalgte bedste(r)’

Vi er en lille familie på fire;

far Mathias (31) - arbejder med IT

mor Nina (31) - arbejder som sygeplejerske

Otto (1) og Agnes (1) - starter insitution 1. Maj.

Vi er netop flyttet til Holbæk fra KBH og er kommet tættere på naturen og forhåbentlig også tættere på de(n) skønneste ‘selvvalgte bedste(r)’.

Otto & Agnes er de dejligste, små og kløgtige forårs-tvillinger fra april 2022.

Otto er mild, som forårssolen og sød som påskelammene. Han holder meget af bolde, mad og at putte sig ind til dem, han elsker.

Agnes er frisk, som de første bøgeblade og har det skønneste smil og grin, man kan opdrive. Hun er vældig glad ved at stå og spille ved klaveret, lege med bøger og generelt bare at kravle rundt og finde ting.

Ideelt er i et par, som har tid og overskud til os, men vi ønsker os mest af alt bare en ‘bedste’ med lyst til at være en del af vores lille familie nu - og forhåbentlig mange år frem.

En ‘bedste’ som ser magien i at tilbringe tid med selvvalgte ‘børnebørn’ og ‘familie’.

En ‘bedste’, som kan bidrage til at give vores børn en tryg og rar opvækst med gode stunder sammen med ‘bedste’.

En ‘bedste’, som vi på sigt, kunne spørge om pasning ved sygdom eller hvis mor og far bare skulle ud at spise.

En ‘bedste’ som kan bruge Mathias og jeg som en hjælpende hånd til at hænge en hylde op eller have en god snak med.

Vi håber vores lille familie virker interessant og glæder os til at høre fra dig.

De Kærligste Hilsener,

Mathias, Otto, Agnes og Nina

Tilmeld dig og skriv til Nina

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 613.257 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her