Boblberg logo
Søger nye, ligesindede relationerBobby

Søger nye, ligesindede relationer

Hej med jer!

Mit navn er Bobby. Jeg har mest lyst til at skrive, at jeg er 25 år gammel, fordi det er sådan jeg ofte føler mig. Min eventyrlyst fylder noget mere, og min hverdagsglæde føles mere intens, end den jeg ser i de andre 35-årige mennesker jeg kender.

De sidste par år har jeg genopdaget livet på mange måder. Jeg har kastet mig ud i alt nyt jeg fik mulighed for, og har lært utrolig meget om mig selv. Det vigtigste jeg har lært er, at jeg har brug for flere ligesindede mennesker i mit liv. Derfor laver jeg denne bobl 🙏

For mig er åbenhed og ærlighed de absolut vigtigste værdier i alle relationer. Evnen til at møde et andet menneske og tilsidesætte sine forudindtagede meninger, og forenes om de fælles værdier. Det er guld værd ❤️

Jeg har masser af interesser, og kaster mig ofte ud i alt muligt nyt. Derfor behøver vi ikke have alt tilfælles for at have det rart sammen. Det vigtige for mig er værdierne og samtalerne. Det er dog min erfaring, at jeg har flere værdier tilfælles med mennesker som holder mere af natur og ro, og som stikker lidt uden for normen, end dem med mere traditionelle samfundsværdier.

Jeg er selvstændig massør og forventer at rejse til Indien og uddanne mig til yogainstruktør en dag 🙏

Jeg går op i:

Biodiversitet og dyrevelfærd, kvalitetstid og samvær, kærlighed, sundhed i sindet, sundhed i kroppen, tid i naturen, ro, selvudvikling, yoga, bevægelse af enhver art, økologi, frivilligt arbejde, sund madlavning, anatomi og fysiologi, træning, brætspil og meget, meget mere... og humlebier, meget vigtigt 😁

Jeg kunne blive ved, men jeg stopper her. Vi skrives ved!

Tilmeld dig og skriv til Bobby

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 658.328 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her