Jeg er enlig mor efter et barsk brud med børnenes far, som har behandlet mig rigtig skidt kort fortalt. Intet fysisk men psykisk har jeg nogle dybe ar på sjælen. Jeg har efter de mange år med fokus på min eks' omgangskreds ikke mange veninder i mit netværk. Jeg søger derfor nogle at snakke med og evt lave ting med i de weekender hvor børnenes far har dem. Jeg er 34 år. Hvis du selv har børn kan det også være vi kan lave noget sammen med børnene. Min datter er 5,5 og min søn snart 15 mdr.
Jeg søger kun venskab hvorfor jeg skrev veninder, da jeg ikke tør skrive venner i frygt for at personen ønsker mere end venskab, hvilket jeg langt fra er klar til.
Jeg tænker venskab som evt: gåture ved stranden, caféhygge, snakkemiddag med vin, fitnessaftaler, og måske en tur i byen til drinks engang imellem (er ikke den vilde festabe) tur i zoo, Leos legeland, legoland med unger eller noget lignende...
Du må gerne være nogenlunde jævnaldrende, da jeg tænker vi måske så er mere det samme sted i livet.
Jeg har intet krav om du selv skal være enlig men det er måske en fordel i forhold til snakke og forståelse for de problematikker der kan være der. Desuden er det måske nemmere hvis vi skal lave noget sammen med børnene at ikke alle vi laver noget med både har mor og far med, da det måske kan gøre lidt ondt på min datter...
Håber der findes nogle søde veninder derude, der gerne vil have nogle sjove men også lidt dybere snakke om livet generelt. Skriv hvis du tænker det kunne være dig😉
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 649.589 andre, og opret dig gratis i dag.