Boblberg logo
Søger veninder (Helst uden børn). Stephanie

Søger veninder (Helst uden børn).

Hej med jer! Jeg er en sød og humoristisk pige på 29 år, fra Silkeborg. Jeg er single og har ingen børn, og savner nogengange at have nogle flere veninder, der befinder sig samme sted i livet som jeg selv. Jeg føler mig ofte ensom, da jeg er hjemmegående pga. angst, og håber herinde at kunne finde nogle nye bekendtskaber, med håb om stabile, tætte og langvarige venskaber på sigt. Jeg er ikke typen der går i byen og ej heller særlig aktiv på sociale medier - jeg håber derimod at finde en eller flere veninder herinde, der ligesom jeg selv, har lyst til venskaber hvor man kan gå i biografen, slappe af på sofaen og hyggesnakke, spille brætspil, lave mad sammen, tage på café, shoppe, komme ud og opleve kulturelle ting sammen, tage på weekendture, og på sigt måske endda tage på ferier sammen.

Jeg søger venskaber med plads til masser af grin, sjov og hygge, men håber samtidig med tiden, hvis kemien er der, at det kan udvikle sig til tætte relationer med plads til at rumme hinanden, samt hjælpe og støtte hinanden i livets både op- og nedture. Jeg er dårlig til løse bekendtskaber, og fortrækker derfor få men tætte relationer i min omgangskreds.

Jeg håber på sigt at finde nogle veninder, der ligesom jeg, knytter dybe og tætte relationer, og tager initiativ til at vedligeholde kontakten og pleje venskabet.

Jeg går op i mode, kan godt lide at se serier og drømmer om at komme mere ud og rejse, mærke livet, samt at udvikle mig mere på det sociale plan.

Jeg håber at høre fra nogle søde, måske fremtidige veninder! 😊 Vh. Stephanie

Tilmeld dig og skriv til Stephanie

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 613.254 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her