Venner for livet?

Jeg runder snart 35 og savner sådan at have tætte venner, hvor kontakten går begge veje, hvor man kan dele alt det livet byder på og have samtaler med mening og dybde. Der skal være plads til alt det grimme og svære, som jeg selv kender til, men vi skal have størst fokus mod det smukke og gode så der ikke går grædeklub i den.

Jeg er eneboer, ingen børn, opgivet kærlighed, overvejer kat, min familie bor alle +1 time væk, og så venter jeg på en åbenbaring ift mit fremtidige job, da jeg ikke trives hvor jeg er.

Introvert, kan lide at tegne, være kreativ, sprog, ord, film og serier, puslespil, dyr, fotografere, kigge på himlen, vand, mennesker og natur, drømmer om at have trygt selskab til at gå en tur, finde sten på stranden, tage på ture ud i det blå eller med et mål, til koncerter eller foredrag, ...

Måske er du den introverte, der kan spejle sig i noget af ovenstående, eller er du den ekstroverte, som vil nyde at have en rolig, lidt sær og meget sød følgesvend til diverse arrangementer, eller måske vi kan finde noget helt andet at være fælles om?

Jeg har

- haft stress og min hukommelse/overblik kan stadig finde på at drille

- angst og vil aldrig være i en relation hvor det er farligt at sige højt

- løst en rubiksterning på under 2 minutter

- altid elsket musik, men nu lytter jeg kun

- flyttet ret meget

- egen bil

Om du er ung eller knap så ung betyder ikke så meget, så længe vi har god kemi, respekt, giver plads osv.

Hvad er et godt venskab for dig?

Har du erfaring med at starte som fremmede - hvordan gør man?