Boblberg logo
Stille Gamer med VR brillerChristian

Stille Gamer med VR briller

Hej med jer. Mit navn er Christian, jeg er 25 år gammel og kaldes "Mælk" af de få bekendte jeg har online. Jeg søger venner og veninder i alle aldre, som er med på noget af følgende.

Jeg spiller computer spil, mest det der kaldes PVE spil, altså hvor man spiller mod computeren, enten i grupper eller alene. Det inkluderer men er absolut ikke begrænset til, Minecraft, Runescape, Phasmophobia og VR spil som After the Fall, Job Simulator og Rec Room.

Jeg har Discord, jeg programmerer en lille smule og jeg går på HTX i Skive på ASF linjen, for folk som mig med autisme. Dog er dette mest virtuelt, da det er rimelig langt væk.

Jeg bor alene i Hurup på Bredgade og kan rigtig godt lide at gå rundt og se hvad byen har af spændende ting at kigge på når jeg ikke spiller computer spil. Jeg er mest typen der kigger på fra afstand, men hvis jeg har nogen at gå sammen med, som kan tage styringen når jeg går lidt i en indre panik, er det en kæmpe bonus. Jeg kan godt lidt at prøve nye ting når jeg har nogen at gøre det med, eller når jeg føler mig spontan. Det sker af og til.

Udelivet plejede ikke at sige mig meget, men jeg har fundet ud af at jeg faktisk rigtig godt kan lide at være udenfor. Så længe der er plads til at tage pauser når det er krævet. Jeg har ikke meget erfaring med livet udenfor computer verdenen til trods for mine 25 leveår, men jeg er frisk på at prøve mange ting og få en forståelse for udelivet.

Jeg har en indekat, som hedder Frøken, som nogle gange kommer med ud i snor, indtil videre kun i haven, men målet er at kunne tage hende med i skoven og ud til stranden. Hun plejede at være ude/indekat, så det tager noget tilvænning, men det skal nok komme.

Jeg byder altid gerne på en kop kaffe, og jeg kan rigtig godt lide at snakke om alt hvad der måtte falde ind i samtalen. Jeg er ikke den bedste til at starte samtaler i det virkelige liv, men jeg snakker om alt lige så snart jeg kommer i gang.

Jeg har bil og prøver altid at hjælpe på enhver måde jeg kan. Det gør mig glad.

Når det kommer til at hjælpe, er jeg stor tilhænger af at man siger lige nøjagtig hvad man tænker og ikke holder noget tilbage. Jeg kan godt fremstå lidt konfrontativ. Men jeg er en smule autistisk og kan ikke med folk som holder følelser tilbage og samtidig holder jeg ikke følelser tilbage. Det er meget vigtigt for mig at der føles som om der bare kan snakkes løs.

Som du nok også har fundet ud af, hvis du er nået så langt i min tekst. Er jeg meget informativ, mine skoleopgaver ligger typisk på skalaen som den længste fra klassen. Og ja, det er lidt blær, men har man noget at blære sig over, er det også tilladt, med mode. Mangler du hjælp til en skoleopgave, kan du tro jeg gør hvad jeg kan for at hjælpe. Bare så det også er med.

Giv lyd fra dig ved at sende mig en besked her på Bobl, hvis du er interesseret i at hænge ud, vil dele en kop kaffe, et glas vin eller bare vil snakke. Så kan vi dele Discord navne eller blive Facebook venner for nemmere kontakt.

Også må du/i hygge jer gevaldig hen over julen og få et en rigtig god start på det nye år.

Tilmeld dig og skriv til Christian

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 634.162 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her