Boblberg logo
Intellektuelt udfordrende selskab Kim

Intellektuelt udfordrende selskab

søges. Er lykkeligt gift med den dejligste kvinde. Har tætte relationer til voksne børn og venner af begge køn. Søger nye bekendte/venner, som gerne må have klassisk dannelse som ideal og bo i nærheden. Helst nogenlunde jævnaldrende mænd. Jeg er 62 år og bor på Indre Østerbro. Læser meget, som regel faglitteratur på universitetsniveau på dansk, engelsk eller tysk. Prøver at løfte blikket ud af Danmark og Europa, men er i bund og grund fuldstændig rodfæstet her. Følger meget med i politik, kultur og samfund. Historisk kritiske læsninger af bibelen og koranen er et interessepunkt. Har det grundsynspunkt at tonen mellem muslimer og danskere er alt for hård og vil gerne medvirke til at ændre på det. Holder 4 betalingsaviser. Ser stort set aldrig tv. Lytter dagligt til mange podcasts. Har et godt helbred. Er fysisk aktiv. Træner. Nyder at være i naturen. Har også andre interesser. Har oplevet meget og rejst verden rundt. Arbejder på fuld tid, og håber at kunne blive ved til efter normal pensionsalder. Har skiftende arbejdstider. Kan nogle gange mødes først på dagen, andre gange sidst på dagen. Vil bedst kunne mødes på hverdage. Har meget arbejde i weekender i de normale ferier. Denne tekst er fra 21. september 2023.

Tilmeld dig og skriv til Kim

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 613.255 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her