Boblberg logo
Ny i Esbjerg - søger veninderJulie

Ny i Esbjerg - søger veninder

Jeg er nordjyde og er lige flyttet til Esbjerg, og kender faktisk ingen udover min svigerfamilie.

Jeg er 31 år og bor sammen med min kæreste. Jeg kommer oprindeligt fra Sæby i Nordjylland, men har boet det meste af mit voksenliv i Aalborg og de seneste to år i Aarhus, inden jeg officielt flyttede til Esbjerg den 1. november.

Jeg savner, at have nogle veninder i nærheden, som jeg kan drikke kaffe med, tage en spontan bytur med eller brokke mig til, når kæresten bliver lidt for besværlig.

Jeg er en introvert ekstrovert - jeg skal lige se andre an, før jeg åbner op, men klikker vi, er jeg næsten ikke til at lukke munden på.

Jeg elsker både en dag hjemme på sofaen med en stor pose chips og seriemarathon, men en lang vandretur går også rent ind.

Jeg har ikke som sådan nogle hobbyer, men får ofte mange ideer til nye spændende ting, som jeg gerne vil prøve eller dygtiggøre mig indenfor.

Tilmeld dig og skriv til Julie

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 645.313 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her