I Hverdagsaktivisterne brænder vi for at skabe fællesskaber for mennesker med handicap, og har siden 2018 turneret rundt til Københavns største og fedeste events og arrangementer. Her har københavnere med handicap igennem Hverdagsaktivisterne fået mulighed for, at sætte deres præg på de historiske arrangementer som frivillige.
Vi søger dig som vil udvikle dine ledelses- og koordineringsevner, og opnå erfaring med at drive og samarbejde med Københavns mest fantastiske frivillige Eventteam. Vi har brug for dig, der kan følge og udvikle indsatserne i Eventteamet, og gøre eventfrivillighed til en tryg og fantastisk oplevelse for de frivillige.
Om Eventteamet: Hverdagsaktivisterne har et frivilligt Eventeam på over 80 frivillige m/u handicap, som brænder for fællesskabet og for den københavnske eventscene. Alle frivillige arbejder ad hoc, og deltager sporadisk på de events som passer ind i kalenderen, og som de finder interessante at deltage i. Fælles for de frivillige er, at de har behov for moderat støtte i de frivillige opgaver.
Vi har en masse skønne samarbejdspartnere i eventbranchen og civilsamfundet, og vi er efterhånden fast inventar til begivenheder som Copenhell, Ungdommens Folkemøde, Copenhagen Marathon, og mange flere.
Event teamleder rollen: Som frivillig teamleder bliver du en del af et energisk team i Hverdagsaktivisterne. Her vil du have mulighed for spændende samarbejde og løbende sparring.
Dine opgaver:
- Rekruttering, koordinering og kontakt til de frivillige
- Forberede teamet på de kommende arrangementer og dets opgaver
- Opsøgende arbejde på arrangementer på baggrund af de frivilliges ønsker’
- Etablere samarbejde med nye samarbejdspartnere
- Deltage med koordinering og support til eventteamet på eventdage
- Dele billeder og oplevelser på vores SoMe platforme
Du får:
- Københavns sejeste frivillige kolleger
- Oplevelser for livet
- En masse erfaring på handicapområdet
- Erfaring med ledelse og koordinering af frivillige
- Glæden ved at gøre en stor forskel i en gruppe menneskers liv, som mangler noget at stå op til
- Et team i ryggen som altid er klar på at hjælpe og tilbyde sparring
Vi søger dig, som:
- Brænder for at gøre en forskel for andre
- Vil gøre København til en mere mangfoldig by
- Bekæmpe ensomhed blandt mennesker med handicap
- Ser muligheder frem for begrænsninger
- Har mulighed for at bruge 5-10 timer om ugen på at være frivillig event teamleder
Har du spørgsmål, er du altid mere end velkommen til at kontakte mig og få mere information.
Jeg ser frem til at høre fra dig.
De bedste hilsner
Camilla Karlsson
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 658.322 andre, og opret dig gratis i dag.