Boblberg logo
Bliv frivillig på SnakSammenSnakSammen

Bliv frivillig på SnakSammen

Bliv frivillig på SnakSammen og gå på digitalt ’besøg’ hos en, der har brug for en snak.

SnakSammen er en online videosnak mellem to mennesker. Den ene er måske lidt ensom, bekymret eller isoleret, og den anden er dig. I kan snakke om alt mellem himmel og jord, og der er både plads til de svære snakke og de lette hverdagssamtaler. Din primære opgave er at skabe et trygt rum, hvor alle kan føle sig set, hørt og imødekommet.

Hvad får du ud af det?

Du kommer i kontakt med forskellige mennesker fra alle egne af landet og bliver beriget med en mangfoldighed af møder, hvor interessante skæbner, sjove historier og interessefællesskaber blomstrer.

En samtale på SnakSammen varer typisk fra 15 – 30 minutter. Du bestemmer selv, hvornår på dagen/aftenen, du vil oprette tider. Vi har en forventning om at du kan lægger minimum 2 tider op om ugen. Ligeldes forventer vi at du kan se dig selv i rollen som frivillig i minimum 1 år.

Hvordan bliver du frivillig?

Så skal du gå ind på Røde Kors hjemmeside og søge efter 'SnakSammen'. Inde på 'SnakSammen' trygger du videre til 'interesseret i at blive frivillig?' og derinde udfylder du formularen nederst på siden. Derefter vil du blive kontaktet af os fra SnakSammen og vi vil få en snak om hvad Snaksammen er og undersøge om det er det rigtige match. Man skal være over 18 år, for at være frivillig.

Har du lyst til at bruge SnakSammen?

Hvis du har lyst til selv at prøve SnakSammen, og få nogle gode samtaler med de frivillige i Røde Kors, trykker du bare på "Menu" i højre hjørne og så på "SnakSammen". Så kommer du ind på vores forside.

Med venlig hilsen

Drude fra SnakSammen Røde Kors

Tilmeld dig og skriv til SnakSammen

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 613.258 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her