Boblberg logo
Alexander van Deurs

Danske venner til flygtninge

Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp er gået sammen om at tilbyde alle flygtninge og indvandrer en dansk ven. I Hvidovre står en masse frivillige klar til at tage godt imod og hjælpe dig (og måske din familie) godt ind i det danske samfund.

En frivillig ven kan hjælpe dig med mange af de udfordringer, der opstår i hverdagen. Du kan spørge ham eller hende til råds, hvis der er noget, du ikke forstår. Der er mange nye ting, du eller din familie skal lære om det danske samfund, den danske kultur og ikke mindst det danske sprog. Det kan være, at du får brug for hjælp til at læse breve, lave lektier eller søge viden på internettet. Samtidig kan din frivillige ven også vise dig rundt i jeres by og introducere dig til nye mennesker og fritidsaktiviteter.

Hvad, I vælger at lave sammen, afhænger helt af, hvad I har lyst til, hvad der er brug for og om der fx er børn i jeres familier. Men I kunne f.eks.:

• Gå ture i lokalområdet og se for de forskellige ting ligger, fx biblioteket, supermarkeder osv.

• Tage på ture fx på museum eller på skovtur

• Tale om hverdagens udfordringer

• Spille spil eller se film

• Øve det danske sprog, læse blade og bøger

• Fortælle om hinandens kultur, traditioner og højtider

• Lave lektier sammen

• Læse breve fra kommunen

• Købe ind, lave mad og spise sammen

• Tage hen til en sportsklub, forening eller træningscenter

Så hvis du bor i Hvidovre kommune og har flygtninge- eller indvandrebaggrund, kan du skrive til os. Skriv gerne lidt om dig selv, så vi kan finde den frivillige, der passer bedst til dine ønsker.

Du kan læse mere om projektet på https://www.rodekors.dk/bliv-frivillig/venner-viser-vej/vaerdien-flygtninge hvis du er interesseret.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Tilmed dig og skriv til Alexander van Deurs

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 444.604 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her