Boblberg logo
Vil du være patientstøtte?Frivillighedskoordin

Vil du være patientstøtte?

Et ophold på sygehuset er for mange forbundet med usikkerhed og bekymringer. Derfor kan en patientstøtte, der har tid og ro til nærvær og en snak, gøre en stor forskel.

Røde Kors patientstøtter besøger indlagte patienter på OUH Svendborg Sygehus. Vi er et

ekstra tilbud til patienter, og vi erstatter ikke det professionelle personales opgaver. Opgaverne varierer, men kan være: en snak, en gåtur på sygehusets område eller udendørsareal, læse højt af en avis eller bog, skifte blomstervand eller blot holde i hånd og være til stede.

Lige nu mangler vi dig, der har tid og lyst til at komme 3-4 gange om måneden, primært om eftermiddagen i tidsrummet 14.30-17.00.

Vi forventer, at du:

- Har en god fornemmelse for andre mennesker

- Er imødekommende og god til at tale med alle slags mennesker

- Har lyst til at deltage i møder/erfaringsudveksling med de andre patientstøtter

Vi kan til gengæld tilbyde:

- Et meningsfyldt og berigende samvær med mange forskellige mennesker

- Grundig introduktion til opgaverne som patientstøtte

- Fællesskab med andre engagerede patientstøtter

- Løbende sparring med din aktivitetsleder

- Introduktion til Røde Kors’ værdigrundlag spændende temadage og kurser

Som frivillig patientstøtte er dit selskab, nærvær og overskud et kærkomment pusterum for de patienter, der føler sig alene og utrygge på hospitalet. 

Som frivillig bliver du en del af et stærkt samarbejde mellem Røde Kors Svendborg og OUH - Svendborg Sygehus. Som frivillig er du forsikret , hvis uheldet skulle være ude, og du skal være indstillet på, at du har tavshedspligt.

Tilmeld dig og skriv til Frivillighedskoordin

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 658.327 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her