JohanneHej,
Jeg er en 44-årig kvinde fra Hjørring. Jeg bor sammen med min mand på 49 og vores datter på 16.
Vi har også Pelle, en meget energisk dansk/svensk gårdhund på 3 år.
Jeg søger venner/veninder til fx en bogklub, en musikklub, en filmklub, en spilleklub eller bare til afslappet hygge. Er I et par, kan vi evt også lave par-ting. Børn og hunde er også mere end velkomne.
Jeg hører mange lydbøger - især om 2. Verdenskrig, historiske romaner og krimier.
Podcasts om True-Crime bliver også slugt i stor stil 👍
Musik betyder en hel del for mig, og jeg hører stort set altid musik.
Min mand siger, at min musiksmag er en blanding af psykedelisk rock og selvmords-pop 😂
Jeg er historienørd, og elsker at gå på museer. Jeg higer efter viden, og kører gerne langt, for at besøge et interessant museum 😅
Når jeg går i biografen, ser jeg gerne historiske film, men en god Anders Thomas Jensen-film er slet heller ikke at kimse af… Men tit er det rart bare at komme lidt ud, så er filmgenren stort set underordnet 🙄
Jeg elsker også en hyggeaften med mad, brætspil og masser af grin.
Jeg elsker at lave mad, men jeg har ikke tålmodighed til at bage. Det er min mand til gengæld god til 😘
Jeg har masser af sort humor og selvironi, er åben, social, udadvendt og meget snakkesalig.
Jeg er et rummeligt menneske. Jeg går åbent det ukendte i møde. Jeg synes selv, at jeg er forholdsvis fordomsfri. Om ikke andet, så ønsker jeg virkelig at være det.
Jeg arbejder på deltid i en bar/spillehal, hvor der er mulighed for at vinde over mig i pool 🫣
Jeg er på ingen måde til lange gåture eller mountainbike i Bagterp Plantage - hellere til en kold cola foran en dokumentar eller krimiserie i TV.
Jeg elsker også køreture. Man snakker så godt i bilen - og man kan altid svinge forbi McDonald’s efter en islatte til turen 😍
Synes du, at det lyder som noget for dig, så skriv endelig 😁
Opdateret 17/9-26
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 687.715 andre, og opret dig gratis i dag.