Boblberg logo
Er du tilflytter til Guldborgsund?Tilflytter

Er du tilflytter til Guldborgsund?

Vi har mange fællesskaber i Guldborgsund Kommune. Men hvor går man hen og hvor leder man efter fællesskaberne, hvis man er tilflytter og ikke nødvendigvis har et netværk at spørge?

Du kan eventuelt starte med at tage fat i din kommunes bosætningskoordinator (mig!).

Jeg kan ikke hjælpe med 1-1 venskaber, men jeg kan komme med forslag til foreninger og netværk, som passer til dig og dine interesser. Send mig en besked, så du kan komme godt i gang med din nye hverdag som en del af fællesskabet i Guldborgsund Kommune.

-------------------------------------------------------------

Jeg er selv tilflytter og ved, at det kan være svært af få et netværk eller finde venner som voksen.

Lidt tips og tricks >>>

Det der virkede godt for mig var, at gå til noget sammen med andre. Det kan fx være at deltage i en kreativ workshop eller et spændende foredrag. Er du på Facebook, så følg www.facebook.com/voresguldborgsund, hvor rigtig mange lokale events bliver delt.

Det har også virket rigtig godt for mig, at være frivillig. Det kan man være mange steder og det kan være svært at overskue præcis hvor. Heldigvis kan Frivilligcenter Guldborgsund guide dig godt på vej. Du kan læse mere om centeret her www.fri-villig.info.

En anden god måde at komme hurtigt i gang med at netværke som tilflytter er, at gå til sport eller melde dig til et kursus på aftenskole. Her får du hurtig kontakt til andre mennesker og I er sammen om en fælles interesse. Du kan finde alle kommunens registrerede foreninger på vores foreningsportal https://forening.guldborgsund.net/.

-------------------------------------------------------------

Skriv gerne til mig!

Vi høres ved.

Mange hilsner

Tanja Beckmann Sørensen

Bosætningskoordinator

Tilmeld dig og skriv til Tilflytter

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 613.255 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her