Boblberg logo
Vold derhjemme?Nichlas

Vold derhjemme?

Vold i familien, relationer, blandt venner og til og med blandt kærester er desværre en meget almindelig, det er noget jeg selv har oplevet, igennem flere år, er nu 27 år og har en del erfaring i forhold til det her.

Det kan være en meget svær ting at stå med alene, man ved ikke hvem man skal snakke med om det, fordi hvem ville kunne forstå det? Hvad hvis der bliver skabt en sag ud af det, måske går det ud over dig? Bliver politiet involveret? Hvad kommer folk til at tænke om dig? Der er mange lignende tanker som gør at man ikke tør snakke med nogen omkring de oplevelser man har haft, og det gælder ikke kun børn og teenagere. Voksne oplever også dette.

Derfor vil jeg gerne tilbyde at være en som man kan snakke med, som tidligere nævnt har jeg selv oplevet dette, min mor har tidligere haft op til 3 voldelige kærester, en på grund af alkohol og de andre to fordi sådan var de bare, jalousi førte dem til det. Vold har også ført til død blandt min familie, da min mormor havde en lignende kæreste. Men på trods af dette har jeg og mine søskende kommet videre, vi er kommet igennem dette, og jeg vælger nu at stå til rådighed for folk som har brug for en til at være der for dem.

Problemet som ofte opstår under disse forhold, er at man ofte vælge at isolere sig lidt, lukke sig ned, måske får man stort fravær i skolen eller arbejdet, karaktererne falder, man får stor afstand til sine venner, men man holder stadig facaden oppe, så det ser ud som om man er glad så folk ikke spørger ind til problemerne.

Mit ønske er at hjælpe folk videre, vise dem at man kan godt komme ud af det, man behøver ikke være fanget i det, man kan godt komme videre i livet, og det er okay at bede om hjælp. Selv om jeg ved godt det kan være svært, men det er også nødvendigt.

Så hvis du har lyst til at snakke med en som ved hvad du går igennem, og som gerne vil hjælpe dig, om det er igennem en chat og du ønsker at være anonym, om du vil snakke over telefon eller om du vil mødes ansigt til ansigt, må du meget gerne kontakte mig.

-Nichlas

Tilmeld dig og skriv til Nichlas

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 613.257 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her