Boblberg logo
54 årig kreativ kvinde Ulla

54 årig kreativ kvinde

Jer er uddannet lærer, men gik ned med stress og depression. Nu arbejder jeg som handicaphjælper i fleks. Jeg er mor til 5 voksne børn og ejer af 5 dejlige hunde. Jeg bor på en gård og der er en del at lave, så det er især i vinterhalvåret at jeg savner en ven/veninde til alt det sædvanlige: snak, hygge, gåture osv. Men det kunne også være skønt, i sommerhalvåret, at have en ven/veninde, der vil med på kræmmermarked, både som sælger og som køber, det er lidt sjovere, når man ikke er alene. Da jeg er meget aktiv og nysgerrig omkring selv gjort kunst og håndværk, ville det også være fantastisk, hvis man kunne finde en ven, som kunne tænke sig at lære lidt fra sig , da jeg godt kunne tænke mig at prøve mere sløjd prægede projekter: lave fuglehuse f.eks. Jeg ville nyde en gang imellem, at være sammen med nogen om at skabe ting og eksperimentere og en at få ideer sammen med.

Jeg maler, tegner, saver figurer ud af træplader, støber i beton, maler på sten, bruger drivtømmer til nogle projekter, er lige begyndt på mos billeder. Det eneste jeg kan komme i tanke om jeg ikke har lyst til er håndarbejde. Ting jeg foreløbigt har prøvet, men ikke kan finde ud af er trædrejning og ler drejning.

Vi skal ikke sidde lårene af hinanden, for jeg har også et stort behov for at være alene og har ikke altid det store sociale overskud, men jeg har siden jeg gik ned med stress og depression og mine børn flyttede hjemmefra, været alt for meget alene. Der er et tomrum som selv mine hunde ikke helt kan fylde ud.

Håber du er derude.😀

Tilmeld dig og skriv til Ulla

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 613.257 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her