Madklub

Nu har jeg siden og scrollet mig igennem tilbud på siden. Og lad mig sige det sådanne her. Jeg gider ikke lange gåture. Jeg behøves ikke en ven, for at komme i naturen (jeg har 2 tæppe tisser). Jeg behøves ikke en ven der skal holde mig i håneden, i biografen.

Men jeg savner god venskab og grin. Jeg er ligeglad med om du er ung eller gammel. Om du er tyk eller tynd. Om du er mand eller dame. Om du er rig eller fattig.

Bare det at kende nogen, at dele livets små glæder med. At være en gruppe der mødes, lave mad, drikke vin og glædes i hinandens selskab. Uanset hvad du byder ind med.

Jeg selv er en kvinde på 47 år. Jeg har virkelig mange børn, har fået dem i en tidlig alder, så de er nu nærmest voksne alle sammen og ingen har ikke længere brug for mig. Det lyder ynkeligt. Men jeg lider virkeligt af ”empty nest syndrome”. Jeg har ikke ondt af mig selv, det er blot en kendsgerning. Jeg har været selvstændig i mange år, så arbejdskollegaer er der ikke nogen af. Men jeg er en pige, der griner meget, lytter meget, fortæller meget, forkæler meget.

Jeg søger en gruppe af voksne mennesker jeg kan forkæle, med en masse mad, god vin og gode grin. I bidrager med gode historier og vi kan sammen grine af hinanden og trøste hinanden. Vi kan tage på cafe sammen eller en eller anden tur sammen, alt sammen når vi har lært hinanden at kende.

Jeg tænker at vi mødes på skift hos hinanden.

Så elsker du mad, vin og gode grin, så skriv for pokker.