Frivilligt arbejde i Alzheimerforeningen
Vil du skabe værdifulde relationer mellem frivillige og personer med demens?
Så bliv frivillig matchleder i aktivitetsvenner
I Aktivitetsvenner skabes relationer mellem frivillige og personer med demens, hvor man mødes og laver hyggelige aktiviteter sammen. Det kan være man mødes til en gåtur, et kig i fotoalbummet over en kop kaffe, eller en tur på museum.
Dine opgaver som matchleder vil være at:
• Matche aktivitetsvenner med personer med demens, og hjælpe dem med at stable det første møde på benene.
• Understøtte rekrutteringen af aktivitetsvenner og personer med demens.
• Varetage kommunikationen med aktivitetsvenner og personer med demens, og deres pårørende – primært over mail, men også telefonisk.
• Have løbende dialoger med samarbejdskommuner
• Samarbejde med sekretariatet om at planlægge lokale netværksmøder for frivillige.
Der vil være et online velkomstmøde, hvor du bliver klædt godt på til din rolle som matchleder. Der vil undervejs være netværksmøder med de andre matchledere, hvor I kan udveksle erfaringer og få ny viden.
Hvor kan du blive matchleder?
Vi søger matchledere i: Odense, Assens, Aabenraa, Aalborg og Aarhus Kommune. Du kan sagtens være fra en omegnskommune.
Dit frivillige job som matchleder vil forventeligt være 2-3 timer/ugen.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 658.324 andre, og opret dig gratis i dag.