Boblberg logo
Mangler voksenveninder m/kKirstine

Mangler voksenveninder m/k

Hej!

Egentlig har jeg jo slet ikke tid til at være her! Med fire børn (alenemor 24/7) og fuldtidsjob er det jo ikke fordi jeg ligefrem har TID til at have et socialt liv! Eller har jeg? Jeg savner nogle veninder (eller venner - diskriminerer ikke, men er IKKE interesseret et et forhold lige nu! Bare for lige at afklare forventningerne ;-) ) at drikke kaffe med og måske gå i biffen med, ud at spise. Voksenting (for guds skyld!!! :-D ) Da jeg har tilbragt mange år i udlandet og kun kom tilbage til Danmark for 3-4 år siden (som har været i høj grad præget af at forsøge at finde os til rette og få et liv her) har jeg kun et meget lille socialt netværk her - og stort set ingen, som jeg bare lige kan mødes med til en kop kaffe eller over en middag/frokost. Jeg savner det! Så når jeg skriver at jeg er travl, så er det fordi du ikke skal forvente at vi skal hænge ud hver og hver anden dag. Men jeg VIL finde tid til at prioritere noget for mig selv og finde tid til kaffe/frokost/middagsaftaler med en veninde - og så er telefonen jo også opfundet til at holde hinanden opdateret derimellem...!

Interesser? Øj ja, bredt! Politik, Afrika, Asien, kunst, kultur, musik (gider dog ikke rigtigt gå til store koncerter... Kun de små ;-) ) og den slags. Er meget bred. Er ikke voldsomt sporty, selvom det HELT sikkert ville være godt for mig! Har tidligere gået til boksning og løbet en del, men finder motivationen svær nu. Elsker dog naturen og at gå lange ture ude i naturen - også være lidt "primitiv." Har du børn kan vi måske lave noget hele familien engang imellem? Mine er lige nu 5, 7, 11 og 13.

Taler i øvrigt flydende engelsk - og kan samtale på fransk, så du må også gerne være international/udlænding. Har bil så er fleksibel i København (bor selv i Brønshøj)

Tilmeld dig og skriv til Kirstine

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 613.254 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her