Boblberg logo
Sarah sigvaldason

Kærlig reserve bedste søges

Vi er en familie på 6 mennesker. Vi har 4 dejlige børn, 3 små piger og 1 dreng.

Vores netværk er småt og vores pigers bedsteforældre er meget lidt aktiv i deres liv. Og det er noget som har gjort rigtig ondt. For de bedste minder fra barndommen, som jeg og min mand har, er fra tiden med vores egne bedsteforældre.

Derfor søger vi en kærlig og tålmodig reserve bedste, primært til samvær med vores to små piger Alma og Emilie

Alma er 4 år. En rigtig pige pige. Hun elsker store prinsesse kjoler, og at klæde sig ud. Sminke er et hit. Og så er hun enormt kærlig. Hun elsker kys og kram og at være tæt. Hun er også en vildbasse som elsker at lege. Men hun foretrækker at der er ro og massere af nærvær.

Emilie er 2 år. Hun kan være lidt af en mundfuld. Hun er frisk og fræk. Hun kan godt have en tendens til at ville være selv, at opdage og opleve verdenen på egen hånd, men med en kærlig voksen lige bag hende. Hun er signal stærk og kræver rummelighed. Når Emilie oplever at man respektere hende og giver hende plads, kvittere hun med enorm kærlighed og loyalitet.

Vi håber inderligt at der sidder en sød dame, eller måske endda et par, som kunne tænke sig at blive en del af vores familie.

At lege med vores piger, hente dem i institution, gå en tur på legepladsen med dem, bage med dem og bare være total i børnehøjde. Bedsteforældre er simpelthen så vigtig en del af et barns liv, og vi mangler det så meget i vores!

Tilmed dig og skriv til Sarah sigvaldason

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 478.219 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her