Boblberg logo
Veninder til fælles oplevelserMarianne

Veninder til fælles oplevelser

Biografture, museer, foredrag, en frokost i Nyhavn, en kop kaffe på torvet, en hyggeaften hjemme og at sidde i haven en lun sommeraften i godt selskab med et glas rose. Eller deltage i krimimessen i Horsens, være på shoppetur i Stockholm eller til koncert i Hamburg, eller deltage i et bagekursus hos Meyer Tage på ferie i sommerhus på Bornholm, på en liggestol på en græsk ø eller tage på storbyferie for at gå i teatret, eller på sprogskole i udlandet eller på højskole herhjemme. Eller tilbringe et par dage på et badehotel i Skagen. Der er bare så mange muligheder. Kunne det være dig, der tog med, så send et par ord om dig selv.

Selv er jeg 61, veluddannet og regner med at være i arbejde en del år endnu. Jeg er ikke-ryger og fra Nordsjælland og søger aktive, nogenlunde jævnaldrende kvinder. Jeg vil gerne udvide min venskabskreds for det er sjovere at tage ud i verden, når man har nogen at dele oplevelsen med. Måske kunne vi blive til en gruppe på en 4-5 styk?

Jeg er kreativ og både syr og strikker og dyrker en del sport. Jeg svømmer og går i fitness, og så er cyklen min daglige følgesvend, jeg tager den frem og tilbage til arbejde. Vi er et par stykker, der mødes en gang imellem for at cykle Danmark tynd. Vil du med?

På gensyn

Marianne

Tilmeld dig og skriv til Marianne

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 613.252 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her