Hunkønsvæsen årgang 1974, søger socialt samvær med personer bosiddende i Fredericia. Jeg kan godt lide at hoppe op på jernhesten, eller snøre vandreskoene og nyde naturen. Derudover nørkler jeg med knytning af forskellige ting i faldskærmsline. Mine gastronomiske færdigheder rækker kun lige til husbehov, men opvasken klarer jeg til UG med kryds og slange. Jeg går ikke af vejen for en hyggelig aften foran flimmerkassen eller i biografen, gerne med tilhørende snolder og sodavand. Min musiksmag er meget alsidig indenfor pop, rock og hård rock. Sidst men ikke mindst, så har jeg en forfatterspire gemt i maven, som er på vej til at vokse sig stor. Er du frisk på en uforpligtende legeaftale, så er jeg kun et klik væk:)