Hunkønsvæsen årgang 1974 søger socialt samvær med personer bosiddende i Fredericia. Jeg kan godt lide at snøre vandreskoene eller hoppe op på jernhesten og nyde naturen. Derudover nørkler jeg med knytning af armbånd og snørebånd i faldskærmsline. Det kan godt være, at mine færdigheder i et køkken ikke er tilstrækkelige. Men hvad gør det, når jeg kan prale med en fremragende præstation som opvasker:) Jeg går ikke af vejen for en hyggelig aften foran flimmerkassen eller i biffen, gerne med tilhørende snolder og sodavand. Min musiksmag er meget alsidig indenfor pop, rock og hård rock. Jeg er gamer med stort G, og der kan være fare for, at du brænder fingrene på joysticket pga overophedning:) Sidst men ikke mindst, så har jeg en forfatterspire gemt i maven, som er på vej til at vokse sig stor. Hvis du ikke allerede har bemærket det, så indeholder jeg en god portion humor:):)