Jeg er 57, snart 58 år.
Jeg bor alene og har 2 voksne børn. Trænger til nyt liv i mit netværk. Gerne dig som har humor, alvor og rummelighed.
Jeg kan ikke prale af at være super kulturelt aktiv, Jeg elsker til gengæld at mødes til kaffe, øl spil og café. Indre København siger mig ikke så meget i hverdagen, men en tur derind en sommerdag er jeg ikke afvisende for. Jeg nyder tætte relationer hvor man følger med i hinandens liv.
Det nære opstår efter min overbevisning hvis relationen bærer frugt.
Jeg elsker sociale begivenheder med gode mennesker hvor dialogen vandrer fra social politik til livs dilemmaer.
Jeg er mest udadvendt, men har osse min introverte side.
Livet har ikke altid givet mig hvad jeg kunne have ønsket mig, hvilket har givet mig livserfaring i mange af livets facetter.
Jeg arbejder med voksne mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. Der har jeg selv været engang og glæder mig over at kunne bruge min erfaring til at støtte andre.
Jeg ønsker relationer i mit umiddelbare område, da den impulsive kop kaffe, te eller gåtur er en høj prioritet for mig.
Skriv til mig og lad os mødes til en gåtur eller en kop et eller andet.
Både mænd og kvinder bydes velkomne i mit netværk, så længe vi begge er enige om, at det er venskaber vi søger 😄
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 672.743 andre, og opret dig gratis i dag.