AnnaReservebedste/reservefamilie søges
Hej,
Jeg hedder Anna og er mor til Kira på 6 år. Vi bor i Odense NV.
Da jeg desværre ikke længere har mine forældre, søger jeg en reservefamilie eller reservebedste. Kira er en nem og glad pige, som elsker at være kreativ, være ude og at snakke og spørge. Hun er oftes genert, indtil hun lige lærer folk at kende.
Jeg er alene med Kira, og savner nogle relationer, som vi kan have i mange år. Vi har ikke meget familie, og det synes jeg er rigtig ærgerligt for Kira. Jeg savner, at hun kan komme ud og få nogle oplevelser med andre end mig, som hun glad kan komme hjem og fortælle om.
Jeg søger ikke en barnepige, men en familie/person, som også mangler nogle som os i deres hverdag, hvor Kira med tiden kan føle sig tryg nok til at holde weekend, et par dages sommerferie, påskeferie eller lignende hos dig/jer, men det er på ingen måde et krav. Det hele handler kun om Kira, og hvad hun har lyst til og er tryg ved. Det er det vigtigste for mig. Jeg er med på, at det tager tid at opbygge relationer, men jeg er også villig til at bruge tid på at finde det rette match.