Jeg hedder Kirsten, er snart 64 år og har sygdommen KOL. Det indvirker desværre på min hverdag, da jeg ikke har luft til så meget. I hjemmet betyder det at jeg ikke klarer så meget mere.
Jeg savner nogen at tale med i dagligdagen. Min mand gider ikke høre om hvor lidt jeg har nået i dagligdagen.
Jeg kører ikke så gerne alene i bil og slet ikke med offentlig transportmiddel da jeg desværre også har angst.
Jeg har ikke brug for at høre om sygdom eller andre negative ting. Men gerne gode grin.