Livet med borderline.

Jeg er ligesom dig, men stadig fuldkommen anderledes.

Livet med borderline er ikke altid nemt.

Men hvis du gør en indsats for at forstå, så vil det blive lidt nemmere.

Jeg føler de samme følelser som dig, oplever de samme ting. Bare lidt mere. Når jeg er glad, så er jeg himmelhenrykt. Når jeg er sur, så er jeg rasende. Når jeg er ked af det, så er jeg sønderknust. Når nogen sårer mig, så føles det som om hele verden går under. Når jeg får et kram, bliver alt godt igen, uanset hvor slemt det var inden krammet.

Nogle gange tager jeg alt personligt. Alt, hvad der sker, synes rettet mod mig. Og eftersom jeg mangler et filter, så er alt nødt til at komme ud på andre måder, som regel gennem munden. Det kan godt være, at jeg lyder vred. Du tror måske, at jeg overdriver. Men fordi jeg mangler det filter, som du har, så bliver de ting, som sker, meget store for mig. Jeg har ikke muligheden for at sortere blandt tankerne og frasortere det dårlige væk. Det, som ikke er realistisk.

Jeg er ikke dårlig til at lytte, men nogle gange har jeg svært ved at koncentrere mig. Dryp fra hanen, en forbipasserende bil, et par på en bænk; alt det, du bruger dit filter i hovedet til at frasortere, forbliver i mit hoved. Jeg ser dine læber bevæge sig, men nogle gange, hvilket jeg er ked af, så kan jeg ikke holde ud til at høre, hvad du siger, selvom jeg virkelig forsøger.

Jeg gør det ikke for at ignorere dig, men fordi der er så meget andet der fylder. Og hvis vi er i et helt stille rum, så gør jeg alt for at bryde stilheden.

Nogle gange bliver du træt af mig, eftersom jeg har spurgt dig om én ting for herefter næsten øjeblikkeligt stille dig det samme spørgsmål igen.

Nej, jeg er ikke dum i hovedet, langsom eller idiot. Det skyldes blot, at det svar, du gav mig, forsvandt blandt alle de andre tanker i mit hoved.

Indimellem føler du måske, at jeg ikke forstår dig og dine følelser. Men jeg forstår så meget mere, end jeg kan sætte ord på.

For når der er stærke følelser i omløb, bliver min hjerne kontrolleret af dem, og ingen ord kan komme over mine læber. Jeg har travlt med at forsøge at kontrollere min krop, så den ikke udfører uønskede handlinger mod mig selv eller andre.

Orden kan for mig være alt afgørende for at dagen bliver god. Det betyder ikke, at dagen bliver god.

Men hvis hjemmet roder, strukturen ikke holdes, så bliver dagen uden tvivl dårlig.

Det kan virke kontrollerende, men jeg gør det af en god mening.

Så jeg har overskud til dig, eller holde de aftaler der er lavet.

Er du overrasket over, hvordan jeg det ene øjeblik kan være vred og på et øjeblik blive overlykkelig? Det behøver du ikke. Mit humør er udelukkende kontrolleret af den følelse, der får overtaget. Og det kan skifte meget hurtigt. I min hjerne er alt i konstant bevægelse. Nogle gange kan jeg ganske enkelt ikke følge med.

Havner jeg ofte i konflikter med andre? Det skyldes blot, at jeg hader uretfærdighed og nægter at se på, mens andre mennesker har det dårligt.

At blande sig er mit speciale. Jeg gør det ikke for at være irriterende, men fordi jeg ikke kan føle frygt, som er en normal følelse. Jeg mangler konsekvenstænkning, og udsætter ofte mig selv for farlige situationer for at redde de mennesker, jeg elsker eller føler medlidenhed med.

Du tror måske, at jeg er ekspert i at være pinlig i offentligheden. Ser du, jeg anser ikke det at være højlydt, hoppe i vandpytter eller grine højt som værende pinligt. Jeg gør det, som jeg har lyst til. Hvad jeg føler for i øjeblikket.

Det skyldes at jeg lige netop der er rigtig glad.

Måske lidt manisk.

Jeg forstår ikke instruktioner lige så hurtigt, som du gør. Nogle gange kan én person forklare den samme ting til mig ti gange, uden at jeg har forstået en skid. Det kan resulterer i en enorm vrede, simpelthen fordi jeg bliver sur over, at jeg ikke fatter det.

Vi, som har borderline, er intense. Vi føler mere. Vi hader mere. Vi sørger mere. Men vi elsker også mere. For når vi elsker nogen, så gør vi det ikke kun med hjertet, vi gør det med hele kroppen.

Når du føler, du ikke længere har overskud til at være forstående. Så gå. Tag en pause. Tag en pause fra os, for vi kan nemlig være meget anstrengende. Der sker altid noget, når vi er til stede.

Og giver du os den mulighed, muligheden for at være præcis, den vi er, lader os udnytte alt det positive, som vores "andet jeg" medfører, så vil du se, hvor meget vi har at give dig. Du vil forstå. Og du vil være stolt over, at netop du får lov til at være med på vores rejse og opdage verden fra vores perspektiv.

Tak for du tog dig tiden til at læse med, søger dig som kender til lignende.