Boblberg logo
RESERVEBEDSTE SØGES Gry

RESERVEBEDSTE SØGES

RESERVEBEDSTE SØGES

Kære reservebedste

Vi søger dig, som har lyst til at være en stabil ældre voksen i vores datters liv. Hun hedder Athene og blev et år i december. Hun er et udadvendt lille menneske med masser af smil og personlighed. Hun elsker dyr og dans. Alle Athenes bedsteforældre er desværre døde, og vores nærmeste familie er lille (Athene har en moster i udlandet, en faster i København og ingen fætre/kusiner). Vi har begge været utroligt glade for vores bedsteforældre og vil gerne give Athene gode tværgenerationelle relationer.

OM OS:

Athenes far, Gunnar, er 41 år og gymnasielærer (religion og historie). Athenes mor, Gry, er 42 år og har læst dansk og religion, men arbejder som handicaphjælper (fleksjobber). Vi bor tæt på metro på Vesterbro i en lejlighed på 5.sal med vores to katte. Athene begynder i Rudolf Steiner-dagpleje på Frederiksberg i januar (tæt på metro). Vi er ikke-rygere. Vi synes selv, at vi er søde og rare og åbne mennesker, der kan fungere i mange sammenhænge med forskellige mennesker.

VORES ØNSKER TIL DIG:

Vi ønsker os selvfølgelig først og fremmest, at du er sød og rar og glad for børn. Derudover kunne det være dejligt, hvis du kunne passe Athene cirka en gang om ugen i kortere tid, evt. hente fra dagpleje og tage hjem til os, så I ses tit, og dermed kan opbygge en stærk relation. Vi forestiller os også, at vi derudover kan lave ting sammen alle sammen indimellem (gå på museum, i biografen, i svømmehal, i skoven mm. alt efter alder og interesse). Måske kan vi også lave mad sammen eller gå ud at spise sammen engang i mellem. Athene og Gry er vegetarer, Gunnar er kødspiser.

Kærlig hilsen forældrene til dit kommende reservebarnebarn,

Gunnar og Gry

Tilmeld dig og skriv til Gry

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 613.251 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her