Jørgen van de Woort søger venskab

Københavnersnude, - en skrivende og til tider også veltalende forfatter og maler søger venskab med læsende - og evt. også maleriske - personer. Du inviteres med i digterens værksted. Indtil da ...

... når karensperioden er overstået for dit vedkommende eller du higer efter kontakt - kan vi gå småture og besøge hinanden. Nu, hvor alt er lukket ned. Spadsereture er (endnu) ikke forbudt. Vi kan f. eks. tage i Torvehallerne og købe noget lækkert med hjem. Jeg er, nej ... ...

Jeg e r en gammel såkaldt indfødt københavnersnude, Christianshavn. Jeg er er ved at gå til bunds i tomheden. Har aldrig gået på beverdinger, og de e r nu også pt. alle lukket ned.

Denne henvendelse er delvis personligt henvendt. Man når dybere under fire øjne.Selv venskabet bliver det. Min tomhed er min tosomhed. Som jeg delte med min nu afdøde et og alt.. Det e r ikke det samme alene. A l t er blevet sat på stand by - eller næsten. Jeg er de facto handlingslammet. Jeg føler mig ikke isoleret - selvom jeg er det. Er ikke depressiv, såsom bipolar, eller på nogen måde heller ikke selvmordstruet. Måske ''varig sorg'', som jeg har lidt sv ært ved at aflæge mig fordi der ikke er nogen der siger ''hej''. Nemlig lige indtil du afleder mine tanker. Det skulle lige være det. At jeg har noget at udrette. Noget stort men som udgangspunkt overkommeligt. Når jeg går i gang med at skrive (eller mindre udtalt at male) må jeg lægge alt til side. Undtagen hensynet til dig! Har i dén forbindelse brug for hjælp. Din hjælp. Eller andres. Jeg skal bare sættes igang, medd lidt venlighed og en smule opmærksom interesse. Har vi brug for hinanden, og helst ikke på stor afstand til at kan nå hinanden. Jeg har prøvet men det tragiske ligger ikke til mig.

Lidt om hvem jeg egentlig er. ''Intellektuel forfattertype?''. Nej, sakrivende og tegnende.. Men jeg desværre god til at skrive. Kan i princippet male i Den Store Stil (på lærred). Og jeg gør det.! Med din påskyndelse. Jeg skal ikke pådutte en stamme i Afrika mit navn. Er ikke særlig snobbet. Nærer en sund og berettiget fagstolthed (det var det med ensomheden) men jeg har ikke rigtig storhedsvanvid. Og du? Har n æ s t e n en mening om alt MEN er ved at afhænde det skråsikre,. Tit er jeg i tvivl og vil helst ikke tage stilling til noget, jeg ikke ved noget om eller fotrstår indgående. Den slags meninger, det fylder for meget, især når de brydes. Jeg kan ikke vente fem år til. Vi bliver allesammen ældre.

Vil hellere brydes af regnbuen, eller af dine øjnes iris. Håber derfor, at du ser rimelig godt ud, Det være sig indvendig og/ eller indvendig. Jeg brænder (på vågeblus) for musik, film, bøger og social samvær - evt. samkvem. Jeg lytter dog ikke til alt, ser ikke alt, læser heller ikke alt, langtfra - og sådan er det også med dig. Du behøver sådan set ikke dele mine interesser. Det er nok, at du bare er dig selv.

Ærlig talt kan jeg ikke i længden holde ud at være alene og socialt isoleret. Jeg er ikke ved at miste tålmodigheden med mig selv. Dvs. ... det er jeg konstant. Synker passiv ind i mig selv men jeg er pisse-sur. Ikke på dig. Det er m i t ''ansvar''. Eller rettere: min livssituation er Ikke holdbar i længden. Træde vnde og vente er spild af tid . Vente på dig er noget andet, så skriv nu. Har vi mennesker ikke et ansvar for hinanden? Redder du mig kan jeg måske redde dig!

Håb søges. Var det hvad du sagde? Men din blide stemme og dit måske stilfærdige væsen. Så er der to af os. Lad så dette være anledningen til at vise dig både kontaktskabende og nysgerrig.

Det er bedre at smelte sammen end deles og atomiseres.

Lad bobler smelte sammen eller i det mindste dele hinandens bobl-værd ... Nej hellere smelte sammen - eller blidt dytte hinanden uden at gå i stykker. Holde sig svævede, og svævende dreje om hjørnet dér - - -

Håber og regner med at høre fra dig. Med venlig hilsen, Jørgen van de Woort