Boblberg logo
Ligeværdige og givende venskaberMette

Ligeværdige og givende venskaber

Velkommen til dig, der læser min profil. Måske er vi i samme båd, og du må meget gerne læse videre.

Lidt fakta: Jeg er kvinde i slutningen af 40´erne, gift med den samme dejlige mand siden den tidlige ungdom. Vi har 3 dejlige børn, 2 voksne og en teenager. Vi bor et dejligt sted i hus

Jeg søger nye relationer fordi jeg gerne vil mødes med andre og dele nye oplevelser, opbygge minder og dele de mange positive oplevelser livet byder på, i det livskapitel, der ikke omfatter at få børn, mv. Jeg har delt mange gode oplevelser med veninder, der går årtier tilbage i et fælles børneunivers, men jeg kan mærke, at der er plads til og behov for at lære nye dejlige kvinder at kende.

Jeg søger: Nye venskaber med kvinder i nogenlunde samme alder som jeg selv. (Er du lidt ældre eller yngre, skal du ikke holde dig tilbage, hvis min bobbel tiltaler dig). Du har tid og overskud til at indgå i opbygning af en ny relation og forstår, at det kræver tid, vilje og gensidighed. Du må gerne være nysgerrig på andre mennesker, . Jeg ønsker, at vi er opmærksomme på, at initiativ til at ses og prioritere venskab går begge veje, og at det også udmønter sig praksis hos dig. :-) Tag dig ikke af den lidt firkantede formulering, det er den, fordi det er vigtigt for mig, at du har taget stilling til det, inden du skriver til mig. :-)

Jeg er ligeglad med, hvad du laver, så længe du har en passion og interesserer dig for livet omkring dig. Vi kunne lave alt muligt sammen. Jeg er åben for det meste. Spiseklub, læseklub, vandreture (har en max distance på 10 km pga et dårligt knæ), kaffe, seværdigheder mv. Er du også udadvendt med en dejlig og måske lidt sort humor er det bare et ekstra plus.

Eneste ultimative krav er, at du bor i nærheden og er ikke-ryger sammen med mig.

Jeg tilbyder; En livsglad veninde, der er givende, rummelig og oprigtigt interesseret i at lære dig at kende. Jeg har prøvet en del i livet, men står alligevel solidt plantet i den jyske muld. Jeg bliver meget sjældent sur, har indtil nu levet et godt liv. Er taknemlig for alt, hvad jeg har, men mangler nye relationer at danne oplevelser og minder med i den næste del af livet. Jeg er ikke-ryger, motionist på hobby plan, og elsker at gå ture i byens mange dejlige områder

Er du nået til enden af mit lange skriv, fortjener du vist en medalje. :-) Skriv, hvis du har lyst til at lære mig at kende og har reflekteret over, om vi kunne være det rette match på baggrund af min profiltekst.

Tilmeld dig og skriv til Mette

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 591.353 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her