VågetjenestenWe are hiring!!
Det er et superfedt frivilligjob at være våger. Det er en god fornemmelse at sende et menneske godt afsted, og du får tusindfold igen i taknemmelighed.
Derudover er der altid varm kaffe på kanden, og så er vi en gruppe af dedikerede mennesker, som holder af at have et ekstra netværk, hvor hygge og omsorg for hinanden også er noget, vi lægger vægt på.
Vågningen er vores fælles hjertebarn, og lige nu mangler vi friske, nye kræfter i vores 17 mand store gruppe. Det er ikke mange, eftersom vi dækker 9 plejehjem og et universitetssygehus, som er glade for vores indsats. Vi har et aldersspænd fra 20 til 92 år, og kommer fra mange forskellige erhverv.
Jobbet kræver nogle ledige fritimer i ny og næ, en rummelig tilgang og lysten til at gøre en forskel. Skriv her eller ring til aktivitetsleder Eva Bacher på 28159083.