Boblberg logo
Bliv frivillig i en Røde Kors ButikRøde

Bliv frivillig i en Røde Kors Butik

Har du lyst til at arbejde med mode og genbrug 3-4 timer om ugen? Og vil du gerne gøre en forskel og samtidig være en del af et fællesskab med andre frivillige? Så er det måske noget for dig at blive frivillig i vores genbrugsbutik, der sælger velholdt tøj, sko og accessories til baby, børn og unge.

Butikken ligger på Strandvejen 138c i Hellerup. Overskuddet fra butikken går til nødhjælp og socialt arbejde i verden og i Danmark.

Butikken drives af frivillige - og vi har brug for flere, som har lyst til at være en del af vores team. Som frivillig vil du indgå i det daglige arbejde i butikken. Typiske opgaver er sortering og klargøring af tøj og sko, kundebetjening, dekoration og prissætning.

Vi forestiller os, at du:

• Har lyst til frivilligt arbejde sammen med andre

• Kan bidrage med smil og godt humør

• Måske har et særligt område at bidrage med

• Kan afsætte min. 3-4 timer om ugen

• Kan stå inde for værdierne i Røde Kors

Vi kan tilbyde dig:

• En meningsfuld opgave med medindflydelse

• Et velfungerende og uhøjtideligt fællesskab

• Kurser om genbrug, Røde Kors, frivillighed, m.v.

• En stærk landsorganisation til at støtte dig

• At få part i at gøre en stor forskel for andre

Tilmeld dig og skriv til Røde

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 604.257 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her