RuthEr 73 år og søger venner
Jeg er en eftertænksom; varmhjertet og kreativ kvinde; som har beskæftiget mig med personlig udvikling og spiritualitet i mange år. Sensitiv og med stor indlevelsesevne i andre, omsorgsfuld og hjælpsom af natur. Jeg er omgængelig og foretrækker samarbejde frem for konkurrence. Har kæmpet nogle hårde kampe, men med følelser og kærlighed i behold. Har ikke vundet dem alle, men det har medført, at jeg ved hvem jeg er, hvor jeg står og hvad jeg indeholder af talenter. Jeg er fantasifuld og kreativ og kan lide at filosofere samt at tænke og lære nye ting. Lever helst i nuet og er ofte tilfreds med det, jeg har her og nu.
Jeg ønsker venskaber, som først og fremmest er baserede på god kommunikation og fælles inspiration. Derefter kan vi foretage os alle mulige ting, så som kaffedrikkeri, være udenfor, slentre gennem byen, bio, foredrag, være kreative sammen, strand og skov, cykle, vandre og rejse (måske), gå ud at spise og ellers bare følge spontane indfald hen ad vejen.
Det skal tilføjes, at jeg er B menneske og kun ønsker at ses i tidsrummet fra midt på eftermiddagen og frem til kl 21