Boblberg logo
Ny veninde Frederiksberg KøbenhavnFlygirl05

Ny veninde Frederiksberg København

Jeg er en glad og udadvendt 1974'er som søger en (måske to) nye BFF (Best Friends Forever) veninder og relationer. Jeg er bedst på tomandshånd eller i små grupper, da jeg bedst kan lide "småt, nært og hyggeligt." En sjælden gang kommer det over mig, og så holder jeg en stor fødselsdag osv. smiler :-)

Jeg har været selvstændig erhvervsdrivende siden 2003, og er forretningsdrivende og behandler. Jeg er indehaver af Harmony & Wellbeing - Boutique Trinkets på Frederiksberg, hvor jeg er massør og rådgivende terapeut.

Jeg sælger et udvalg af mindre gaveartikler, sten, krystaller, polsk håndmalet landkeramik, olier, tarotkort, og andre spændende gaveartikler, spirituelle ting og sager. Endvidere er jeg en rigtig ildsjæl og iværksætter :-)

Jeg har været sammen med min mand siden 1999, Efter eget ønske har jeg ingen børn. Jeg ELSKER dyr (nok mere end mennesker) LOL :-D .

Jeg ønsker veninder som gerne vil have TÆT relation, som ikke er bange for at mødes i det virkelige liv, og holde TÆT kontakt. Da jeg har mange bekendte, ønsker jeg ikke flere i den kategori.

Søger veninder til biografhygge, hjemmelig hygge, gå ud at spise, tage på café, rejse på små storbyferie turer til London, Rom m.m. og du må gerne være GLAD for at tale i telefon :-)

Du må gerne synes at det spirituelle er sjovt og spændende, men UDEN at være helt flagerpower og besat af "guddommelighed.' Så nysgerrighed og SUND SKEPSIS på det. :-)

Det er et absolut MUST at du kan lide dyr :-) Det er vigtigt for mig, og i min verden siger det meget om et menneske, hvordan man er og behandler dem som er "ikke-mennesker."

Alder er ikke vigtigt for mig. Mit netværk spænder af mennesker fra midten af 20'erne til starten af 80'erne.

Du skal være et ærligt, rart og ordentligt menneske overfor dig selv og dine omgivelser, for det er jeg også overfor mine omgivelser og mig selv. :-) ;-)

Jeg er RIG på livserfaringer i rigtig mange retninger, samtidig med at jeg er ungdommelig af sind. Jeg er på en måde stadig i mine tanker slutningen af 1980'erne - det var nogle fede år som betyder meget for mig. :-) Så er 1980'erne også "din tid" så er du klart my kind of person. :-)

PS. Noget som er ret VIGTIGT for mig, er at du er skarpsindig, og ikke bare er autopilot autoritetstro. Så hvis du har en god, sund og KRITISK indstilling, hvor DU godt selv kan tænke og skarpsindig, så tror jeg at vi vil kunne fint sammen.

Jeg arbejder en del, men er du den rigtige veninde for mig, hvor vi bare klikker og går i spænd, giver jeg mig tid og engagerer mig.

Jeg har bil og kommer nemt rundt. :-)

Jeg er sjov at være sammen med :-) :-) Elsker at være ironisk og kører dialogerne helt over styr og bare være flad af grin, og jeg kan være dybt alvorlig, og måske til tider virke lidt hård. Jeg er givende og ELSKER at gøre andre mennesker glade, men man skal ikke tage mig forgivet og man skal ikke udnytte min generøsitet, så slår jeg stiften i!

Hvis du synes min beskrivelse lyder spændende, så send en besked :-) Glæder mig til at høre fra dig!

Jeg har senest været logget på herinde 20/5-2024.

De bedste hilsner

Flygirl05 :-)

Tilmeld dig og skriv til Flygirl05

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 613.258 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her