Boblberg logo
Bøger - er du kreativ og laver dem?Susanne

Bøger - er du kreativ og laver dem?

Jeg har fået en ny hobby: at lave egne små bøger - notesbøger. Jeg vil gerne i kontakt med andre, som også laver lidt kreativ bogbinderi - men det kan også være folk, som har lyst til at høre mere om, hvordan man selv kan lave små bøger.

Billedet er et par eksempler på det, jeg laver som nybegynder.

Jeg vil gerne i kontakt med andre og f.eks. tale om syteknik, materialer og idéer. Har du lyst til at fortælle om og vise de bøger, du laver?

Det er mange ting, vi kan dele erfaringer om. Har du erfaring med at lave håndlavet papir? Hvor finder du inspiration? Har du prøvet at lave en bog med læderomslag? Kender du gode YouTube-videoer eller bøger, hvor man kan lære mere? Ved du, om der er steder, hvor man kan komme på kursus?

Hvis du ingen erfaring har, men har lyst til at høre mere om det selv at lave små bøger, vil jeg gerne fortælle dig om det og hjælpe dig i gang.

Min erfaring: jeg har været på en workshop (to timer) ved Puk Ewdokia, deltaget i kursus på Røddinge Højskole og er i gang med at læse et par bøger af Rachel Hazell og Erica Ekrem.

Jeg dekorerer nogle af bøgerne med tegneteknikken zentangel.

Glæder mig til at høre fra dig

Mange hilsener

Susanne

Tilmeld dig og skriv til Susanne

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 613.254 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her