MariaSøger nye bekendtskaber
Jeg har et fantastisk netværk af skønne veninder og venner, men da de stort set alle sammen bor enten i Nordsjælland eller Nordjylland, er jeg blevet træt af enten at bruge mange timer af min weekend på transport, eller skulle tøffe rundt alene derhjemme.
Jeg er 31 år og bor i hus i Odense med min mand og vores hund. Manden er travl studerende med weekendjob, så mine weekender og aftner efter job får jeg lidt mere alenetid end jeg har behov for - man kan kun tale med hunden til en vis grad, før man føler sig sær.
Jeg søger folk der har lyst til at komme lidt ud af hjemmet med mig. Jeg er nok åben for det meste, fra en gåtur med hunden eller et intenst brætspil, til en tur i MonkeyPark eller i JumpinFun. Bare du er åben og klar på, at jeg snakker lidt hurtigt, skal vi nok få det sjovt!
(Det er ok bare at skrive til mig for at møde min ekstremt nuttede lille hund Charlie)