CamillaJeg ved ikke helt, om dette opslag passer ind herinde, men jeg har brug for at sÊtte ord pÄ noget, som har fyldt i mit liv i mange Är.
For selvom man kan vĂŠre omgivet af mennesker, kan man fĂžle sig utrolig ensom indeni.
Jeg savner at mÞde mennesker, hvor man kan vÊre sig selv, uden at skulle forklare eller forsvare sin fortid. MÄske er der andre herinde, der kan genkende fÞlelsen af at lÊnges efter nÊrhed, men samtidig vÊre bange for at lukke mennesker ind.
Jeg er 34 Är og har efterhÄnden en livshistorie med mig, som har sat dybere spor, end jeg mÄske selv har vÊret klar over.
Min barndom var prÊget af utryghed, vold og svigt. Allerede som lille oplevede jeg ting, som ingen bÞrn burde opleve, og alt for tidligt mÄtte jeg tage ansvar for andre, selvom jeg egentlig selv havde brug for omsorg og tryghed.
Som 18-Ärig flyttede jeg hjemmefra, men endte i et forhold, hvor jeg gennem tre Är oplevede bÄde fysisk vold, psykisk terror og konstant frygt. Det satte store spor i mig og fÞrte efterfÞlgende til angst, depression og panikangst.
Jeg har siden kÊmpet mig igennem meget, fÄet behandling og langsomt forsÞgt at finde mig selv igen. Jeg har ogsÄ oplevet skilsmisse, svigt, utroskab og relationer, hvor tillid og respekt har manglet.
I dag er jeg heldigvis kommet langt med min depression og angst, men jeg er nu under udredning for PTSD. Jeg er begyndt at forstÄ, at nogle af de ting, jeg har oplevet, mÄske stadig fylder langt mere i mig, end jeg tidligere har forstÄet.
Oveni det har jeg netop oplevet endnu et stort svigt fra et menneske, jeg virkelig troede pÄ. En person, som fik mig til at sÊnke paraderne og turde vise sider af mig selv, jeg ellers har holdt skjult. Men pludselig forsvandt han uden forklaring, og det har igen fÄet mig til at bygge mine mure endnu hÞjere.
Jeg kan mÊrke, at jeg har svÊrt ved at stole pÄ mennesker. Jeg lÊnges efter nÊrhed, Êrlighed og Êgte relationer, men samtidig er jeg bange for at lukke nogen ind og ende med at blive sÄret igen.
Nogle situationer, som andre mÄske tager helt naturligt, kan vÊre svÊre for mig. Alkohol, hÞjlydte mennesker og bestemte omgivelser kan skabe en uro i mig, som jeg ikke altid selv kan forklare.
Jeg tror, jeg er nĂ„et til et punkt, hvor jeg bare savner at fĂžle mig tryg. Savner at blive valgt til, forstĂ„et og accepteret for den, jeg er â ogsĂ„ med den fortid, jeg bĂŠrer pĂ„.
Kan man stadig skabe nye bekendtskaber, nĂ„r man har sĂ„ meget med sig i bagagen? Findes der mennesker, som ikke dĂžmmer Ă©n pĂ„ ens fortid, men i stedet ser det menneske, man er i dag â og det menneske, man stadig har mulighed for at blive?
Kan man mÞde mennesker, som ikke har behov for at kende alle ens ar pÄ forhÄnd, men som har lyst til at lÊre én at kende stille og roligt, med alt hvad man er?
Jeg savner at mÞde mennesker, hvor jeg ikke fÞler, at jeg skal forklare min fortid eller vÊre bange for at blive valgt fra pÄ grund af den. Mennesker, der ser mulighederne i mig frem for de ting, jeg har vÊret igennem.
Jeg deler ikke dette for at fÄ medlidenhed, men fordi jeg hÄber at finde andre, der mÄske kender fÞlelsen af at vÊre ensom, selvom man egentlig bare lÊnges efter menneskelig kontakt.
MĂ„ske er der andre herinde, som ogsĂ„ savner nye bekendtskaber, ĂŠgte relationer og mennesker, hvor man kan fĂ„ lov til bare at vĂŠre sig selv â uden at blive defineret af sin fortid. â€
Opret dig og skab dine egne fĂŠlleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du pÄ? GÞr som 693.779 andre, og opret dig gratis i dag.