Hej! Jeg hedder Peter, bor i Hegedal ved Fjellerup på Norddjurs, og har en gård med jord, hunde og andre dyr sammen med min familie.
Ved siden af mit dagsarbejde er jeg nysgerrig af natur, videbegærlig og holder meget af en god diskussion om alt mellem himmel og jord. Jeg har mange forskellige interesser – lige nu er jeg blandt andet startet til badminton om torsdagen og pusler med et frivilligt lokalhistorisk hobbyprojekt om Djursland.
Jeg leder efter en ny aftenaktivitet at gå til og vil rigtig gerne prøve vinterbadning, men mangler en makker til de mørke vinteraftener. Jeg stiller også gerne op som ledsager, hvis du mangler en at følges med til en aktivitet. Skriv endelig, hvis du har lyst til en snak eller et nyt bekendtskab!